Annonce
forside

Omstridt skoleregel i spil igen

Kandidaterne var næsten helt enige om at ændre på 75 elevers reglen, da de mandag krydsede klinger på Generator . Foto Jørgen Kirk

Flere folkeskoler kan komme i klemme i den nuværende 75 elevers-regel, men reglen er for simpel, og flere faktorer skal i spil, mener politikere.

Ringkøbing: 75 elever. Det er grænsen for, hvornår en folkeskole i Ringkøbing-Skjern er i fare, og for hvornår der skal tages alvorlig dialog om fremtiden.

En grænse, som aktuelt står til at true fire lokale folkeskoler inden for kort tid.

75 elevers reglen var også et tema, da der mandag aften blev holdt vælgermøde på Generator i Ringkøbing.

Her stod det hurtigt klart, at partierne er enige om at gentænke den omstridte skoleregel. Der skal nemlig ifølge de fleste i panelet tages højde for andet end bare elevtallet:

- Vi taler meget om bosætning. Når man sætter en rigid grænse på 75, og folk overvejer at flytte til de små samfund, så vil man overveje det en ekstra gang. At fjerne den her regel vil være rigtig godt for bosætningen, siger De Radikales Thomas Sloth.

Annonce

Det er taknemmeligt at sidde i et mødelokale og træffe beslutninger. Det er svært, når det begynder at blive alvor, og det gør det nu. Lukker vi i Bork, har vi ikke et folkeskoletilbud i den sydlige ende af kommunen. Det går simpelthen bare ikke.

Søren Elbæk, Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet.
Politikerne mødtes foran knapt 200 mennesker på Generator, mens mange fulgte valgmødet live på Facebook . Foto Jørgen Kirk

Kig på geografi

Bork Skole er en af de folkeskoler, der er på vippen. Lukker den, vil eleverne have mere end 20 kilometer i bus til Tarm, og det gør indtryk på mandagens panel. Blandt andet på Socialdemokratiets Søren Elbæk.

- Det er taknemmeligt at sidde i et mødelokale og træffe beslutninger. Det er svært, når det begynder at blive alvor, og det gør det nu. Lukker vi i Bork, har vi ikke et folkeskoletilbud i den sydlige ende af kommunen. Det går simpelthen bare ikke, mener Søren Elbæk, der mener, at geografi skal være et nyt parameter ved siden af dialog omkring grænsen på 75 elever.

Det synspunkt deler Pia Vestergaard (SF):

- For mig vil det være katastrofalt at lukke en skole som den i Bork. Det vil betyde, at mange elever får så langt i skole. Det skal vi tage med i vores parametre.

Flere forslag på bordet

Ved mandagens vælgermøde kunne hvert parti byde ind med, hvordan de ville løse problemerne omkring elevtal på grænsen af 75.

Geografi og skolernes betydning for de små samfund var hovedtemaerne, men hos Fremskridtspartiet var formlen en anden:

- Man kan sagtens flytte børn fra de små skoler til de store. Hvorfor kan man ikke gøre det samme den anden vej. Nu er der jo ikke nogen, der tør at flytte ud, for hvad nu hvis skolen lukker, mener partiets kandidat Niels Erik Mortensen.

Forslaget om at flytte elever fra de store skoler til de små mødte dog ikke begejstring:

- Det kan jo ikke nytte noget, at vi kører børnene ud. Den må du selv tage med Skjern i så fald, Niels Erik, lød svaret fra Søren Elbæk.

Vi er klar til at lytte

Den politiske enighed mandag kunne ligne et nyt håb til de truede skoler. Venstre, der er tilhænger af en grænse på 75 elever, er da også klar til at lytte, men i panelet havde partiets repræsentant, Lennart Qvist, som også er formand for børne- og familieudvalget, en bøn:

- Jeg er da fuldstændig åben, hvis der er nogen, der kan komme med et bedre forslag. Det vigtigste for skolerne er forudsigelighed, og fjerner man de 75 som grænse, skal der noget andet i stedet, siger Lennart Qvist.

- Vi har præciseret praksis. Vi vil skabe dialog ved 75, og så skal skolerne have tid. Det er ikke afgørende, om man finder en løsning inden for et, to eller tre år, lyder det fra Venstre-kandidaten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjysk viceborgmester fortjener ros for sin kritik af partifæller

Ret skal være ret: Ejler Schütts kritik af et par af sine partifæller er både modig og fortjener respekt. Jeg har igennem årene været efter viceborgmesteren fra Dansk Folkeparti ved flere lejligheder. For eksempel da han i 2015 i ramme alvor mente, at militæret skulle sættes ind imod de vandrende flygtninge på den sønderjyske motorvej. Eller når han i flere tilfælde nærmest har zigzagget sig igennem de politiske debatter og behandlinger i byrådssalen med forskellige synspunkter til samme sag. Eller som dengang han i forbindelse med kommunalvalget i 2017 slog til lyd for, at Slesvigsk Parti skulle afholde sig fra at stemme i sagen om Fjordskolens flytning til Kruså med den begrundelse, at der var tale om et rent dansk anliggende. Her rystede selv partifæller på hovedet af viceborgmesteren. I DENNE UGE er det så Ejler Schütt, der fik nok af sine egne. Ikke af sine partifæller i byrådet – tværtimod. De fem DF-byrødder er nemlig gået samlet til angreb på to markante DF’ere: folketingsmedlem Søren Espersen og forhenværende MF’er Martin Henriksen. De to fremtrædende DF’ere slog i denne uge i JydskeVestkysten til lyd for, at Sydslesvig skal tilbage til Danmark – altså noget i retning af, som det var før 1864 … De tanker har medlemmer af Sydslesvigudvalget, hvor også Martin Henriksen sidder, kaldt både provokerende og tåbelige, og på lederplads i JydskeVestkysten i denne uge karakteriserede chefredaktør Mads Sandemann tankerne eller ønskerne fra de to DF’ere som ”respektløse”. EJLER SCHÜTT ER helt på linje. I JydskeVestkysten fredag og på jv.dk torsdag konstaterede viceborgmesteren: - De kan jo bare tage med op på Folkehjem. Dér hænger et kort over afstemningen i 1920, og det viser tydeligt, at grænsen går netop dér, hvor den bør gå. Schütt sigter på og angriber de to DF-landspolitikere med god grund. Som viceborgmesteren meget forståeligt undrende spørger: - Både Martin Henriksen og Søren Espersen siger samtidig, at det er urealistisk, at Sydslesvig bliver dansk. Jamen, hvorfor så overhovedet komme med de udtalelser. DER ER GRUND til at hæfte sig ved Ejler Schütts kritik af sine partifællers respektløse og mildt sagt meget besynderlige indspark i en debat, der ikke er. Og som heller ikke kommer til at være. Af to grunde: Dels er intern kritik ikke velanset i Dansk Folkeparti, og partimedlemmer får som minimum reprimander, når den slags sker. Dels er grænsen fastlagt én gang for alle ved folkeafstemningerne i 1920. Og flertallet for, at den del, vi i dag kalder Sydslesvig, skulle forblive som en del af Tyskland, var massivt. 80 PROCENT STEMTE tysk dengang, og man kunne spørge d’herrer Espersen og Henriksen, hvordan de forestiller sig, at befolkningen i Sydslesvig nogensinde skulle ønske at blive en del af Danmark? I stedet burde de som Schütt glæde sig over, at grænsen mellem Tyskland og Danmark er en af fredeligste i verden. Og i øvrigt notere sig, at det tysksindede mindretal nord for grænsen i dag ikke betragter sig selv som værende tyskere. Men som sønderjyder. Tak for kritikken af jeres egne, Schütt. Den tjener dig og din gruppe til ære. GOD WEEKEND

112

Se fotos og video: Publikum og presse blev bortvist fra flyopvisning

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];