Annonce
Aabenraa

Omstridt specialskole: Nu er indeklimaet i orden

Der har samlet været over 500 deltagere ved de to offentlige rundvisninger på Fjordskolen torsdag i sidste uge og i mandags. De blev blandt andet vist rundt i gymnastiksalen, hvor der i 2016 blev konstateret en forhøjet mængde svampesporer i luften, men nu er der ikke noget at komme efter, har en rapport fra Teknologisk Institut netop slået fast. Foto: Timo Battefeld
Målinger foretaget af Teknologisk Institut 25. april viser, at der ikke længere er for mange skimmelsvampesporer i luften på den renoverede Fjordskolen. Formand kalder det glædeligt, men forventer, at måling følges op, når eleverne er rykket ind.

Kruså: - Det er en nedslidt skole, man ikke vil anvende til andre grundet skimmelsvamp.

- Bygningerne er slidte, nogle lokaler indeholder skimmelsvamp, og tagkonstruktioner skal udskiftes.

- Der skal også garanteres ordentlige fysiske rammer for Fjordskolens elever uden utætte tage eller skimmelsvamp.

Der er sagt og skrevet meget om de målinger fra 2016, der viste, at der i få lokaler på den tidligere Kruså Skole, som Fjordskolen skulle flytte ind i, var forhøjede forekomster af skimmelsvampsporer. - De steder, hvor det har vist sig, at der er problemer, udbedrer vi det i forbindelse med ombygningen, forklarede formanden for børne- og uddannelsesudvalget, Kirsten Nørgård Christensen (V), dengang og garanterede, at tingene ville være i orden, inden man begyndte at flytte eleverne fra Aabenraa til Kruså.
Annonce

Prøverne

  • Ifølge Teknologisk Instituts rapport fra målingerne foretaget 25. april, er der foretaget 20 prøver indendørs. Flest er taget i nordfløjen, som var det sted, hvor der i et par af klasseværelserne tilbage i 2016 blev fundet en forhøjet forekomst af svampesporer.
  • Den 21. og sidste prøve, der er brugt som reference, er taget udendørs ved skolen.
  • Instituttet gør opmærksom på, at målingerne er behæftet med en vis usikkerhed angående eventuel skjult skimmelsvampevækst, men "henset til de foretagne renoveringer og ombygninger siden forrige undersøgelser og målinger er der dog ingen indikationer på, at der forekommer skimmel i bygningskomplekset", lyder vurderingen.

Det giver tryghed

Og det er kommet til at holde stik. Aabenraa Kommune har netop modtaget resultatet af de 20 målinger, Teknologisk Institut foretog 25. april, og her lyder konklusionen, at "de foretagne foranstaltninger for så vidt angår renovering og rengøring har haft den ønskede effekt".

Sammenlignet med indholdet af skimmelsporer i udeluften omkring skolen og på andre skoler uden gulvtæpper ligger "de konstaterede skimmelsporemængder i indeluften i Kruså Skole pænt under niveau", står der videre.

Det glæder formanden for Fjordskolen, Mette Larsen.

- Det er dejligt, for jeg tænker, at det giver både medarbejdere og forældre en tryghed, de har brug, lyder det fra formanden, der dog ikke mener, sagen helt kan lukkes med de nye resultater.

Det vil være rimeligt

Hun har nemlig i rapporten hæftet sig ved, at målingerne er foretaget, inden ventilationsanlægget blev sat i gang.

- Jeg ser positivt på det, der er kommet frem nu, men jeg håber, at man er villig til at lave en ny måling, når skolen først er taget i drift. Måske en måling igen i januar/februar og en ved næste skoleårs slutning. På den måde vil alle kunne føle sig helt trygge, og det er virkelig, virkelig vigtigt, mener Mette Larsen.

Et synspunkt, hun bakkes op i af næstformanden i børne- og uddannelsesudvalget, socialdemokraten Povl Kylling Petersen.

- Det vil give mening og kun være rimeligt, så jeg tror da, at det er noget, forvaltningen vil gøre helt af sig selv, siger han.

Formand vil vente

Det skal han dog ikke regne med. Kirsten Nørgård Christensen er i hvert fald ikke umiddelbart indstillet på bare per automatik at bruge penge på flere målinger. En måling, som den, Teknologisk Institut netop har foretaget med prøvetagning 20 steder, løber op i 70.000 kroner.

- Der er intet, der nu indikerer, at tingene ikke er i orden, så jeg mener ikke, vi skal gøre mere, siger Kirsten Nørgård Christensen, der dog naturligvis har tænkt sig at agere på det, hvis det viser sig, at indeklimaet er dårligt.

- Det er ikke anderledes, end hvis andre skoler henvender sig med problemer med indeklimaet, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce