Annonce
Tønder

Online ophold: Efterskoler forebygger ensomhed med sociale aktiviteter

Kisten B. Hansen er forstander på Højer Design Efterskole, der sammen med landets øvrige efterskoler forsøger at holde humøret højt hos eleverne. Blandt andet bliver eleverne bedt om at gå motionsture, så de kommer væk fra computerskærmen. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Det sociale liv på landets efterskoler foregår på videoforbindelser. De lokale efterskoler på Tønder-egnen har kreative løsninger til at bringe efterskolelivet hjem til eleverne.
Annonce

Tønder-egnen: Hjemmeundervisning foran computerskærmen er virkeligheden for tusindvis af hjemsendte elever over hele landet. På efterskolerne har der siden årsskiftet været ro på gangene, stille på værelserne og tomt i fællesarealerne.

Skolerne står i stedet tomme, og eleverne sidder eleverne derhjemme, og har mistet muligheden for at dyrke sport med hinanden, se en film eller snakke sammen på vej til næste times undervisning.

Selvom meget af det sociale går tabt med corona-restriktioner, så forsøger de mange efterskoler på Tønder-egnen at bringe en smule af efterskoleånden gennem internetforbindelsen til eleverne.


Eleverne har faktisk bedt om mulighed for at få social tid på nettet, hvor vi som undervisere ikke er med, så det er vi begyndt på. Det er ikke helt det samme, men vi kan stadig opretholde et stærkt fællesskab.

Karsten Friis forstander på Resjby Europæiske Efterskole


På Højer Design Efterskole har eleverne stadig oprydningspligter. De foregår bare derhjemme på værelserne, og så kan underviserne kontrollere det, hvis eleverne sender et billede af oprydningen. Der hænder også, at der er bankospil om eftermiddagen og fællessang om aftenen.

- Det er ikke alle elever, der deltager, og sådan skal det heller ikke være. De er i forvejen rigtig meget foran skærmen, så vi vil heller ikke indkræve al deres fritid. Det handler om at få det til at fungere for den enkelte elev, fortæller Kirsten B. Hansen, der er forstander på Højer Design Efterskole.

Hun fortæller også, at skolen er i færd med at sende "survival kits" bestående af chokolade og læsestof ud til eleverne, der kommer fra forskellige egne af landet.

Hos naboen Højer Efterskole er hele skoleskemaet rykket en halv time frem, så eleverne kan spise morgenmad sammen online.

Annonce

Kompensation for forældre

Selvom "opholdet" er forsvundet i efterskoleophold under coronakrisen, så er der ingen af efterskolerne, der har oplevet frafald i elevtal på baggrund af pandemien.

Under efterskolernes nedlukning giver staten et ekstra tilskud på op til 1.000 kroner per elev om ugen, som reducerer forældrenes betaling.

- Hjælpepakken gør det så billigt, at alle kan være med. Alternativet er at droppe ud og komme ind i en ny klasse med online undervisning, og det er heller ikke så tiltalende for de fleste. Vi skal dog stadig holde gryden i kog og holde humøret oppe blandt elever og forældre, forklarer Peter Bruhn Jepsen, der er forstander på Sportsefterskolen Sine.

Staten har også afsat en pulje til de efterskoler, som oplever frafald i nedlukningsperioden. Puljen dækker op mod 75 procent af det økonomiske tab, som måtte opstå ved øget elevfrafald.

Annonce

Tilpasning er nøgleord

På Rejsby Europæiske Efterskole er der ganske få udenlandske elever, som har mulighed for at befinde sig på skolen under nedlukningen. De modtager også online undervisning sammen med deres klassekammerater, men om aftenen får de besøg af en vagtlærer, som laver hyggeaktiviteter såsom at bage knækbrød, sunde snickers eller slå en dej op til koldhævning.

Derudover er der også online fælles aktiviteter, som alle eleverne kan deltage i.

- Eleverne har faktisk bedt om mulighed for at få social tid på nettet, hvor vi som undervisere ikke er med, så det er vi begyndt på. Det er ikke helt det samme, men vi kan stadig opretholde et stærkt fællesskab, fortæller forstander på Rejsby Europæiske Efterskole, Karsten Friis.

Her spiser kontaktgrupperne frokost med hinanden over internetforbindelsen, og idrætslærerne laver live-træning, som mange forældre også er glade for.

- Vi er meget bedre stillet denne gang, for vi har jo prøvet det før. Det nytter ikke at klynke over det, for så længe vi kan lave virtuel undervisning med høj kvalitet, så bliver eleverne også hængende, siger Karsten Friis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce