Annonce
Esbjerg

Online-supermarked udvider i det vestjyske: Nu kan esbjergenserne også handle hos Nemlig.com

Kunderne bestemmer selv, om varerne fra Nemlig.com skal leveres om natten, om dagen eller når der er nogen hjemme til at tage imod varerne. Foto: PR
Online-supermarkedet Nemlig.com har udvidet dækningsområdet, og leverer nu også til Esbjerg og Varde.
Annonce

Esbjerg: Det digitale supermarked Nemlig.com har vokseværk. I midten af maj lancerede supermarkedet sin hidtil største geografiske ekspansion, og det omfatter blandt andet Vestjylland. I alt 55.000 husstande i Esbjerg by, Tarp, Guldager, Tjæreborg, Bramming og Varde er dermed blevet en del af dækningsområdet.

Nemlig.com ejes af Stefan Plenge og Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen, og det er Danmarks største onlinesupermarked. Virksomheden har eksisteret i ti år, men har for alvor fået luft under vingerne under corona-krisen.

Den delvise nedlukning af Danmark har sat skub i onlinehandlen, og efterspørgslen på handel med dagligvarer online er steget markant.

- Det er vores største geografiske udvidelse til dato, og vi har længe set frem til at kunne imødekomme den store efterspørgsel, der er i de mange nye områder. Det er et vigtigt skridt på vej mod at kunne levere dagligvarer til hele Danmark, siger Stefan Plenge, stifter og administrerende direktør i Nemlig.com i en pressemeddelelse.

Postnumre til levering

Nemlig.com leverer indtil videre i følgende postnumre:

  • 6700
  • 6705
  • 6710
  • 6715
  • 6731
  • 6740
  • 6800
Annonce

Flere udvidelser i sigte?

Det vestjyske dækningsområde omfatter til en start postnumrene 6700-6715, 6731, 6740 og 6800, men flere udvidelser kan snart være på vej, beretter supermarkedskæden.

I Esbjerg har dagligvaretjenesten været tilgængelig i 14 dage, og flere esbjergensere har allerede prøvet den nye måde for at handle på, hvor dagligvarerne bestilles på nettet og leveres til døren.

- For mange familier kan køb af dagligvarer på nettet spare rigtig meget tid i en hektisk hverdag, og det er uanset hvor man bor i landet. I Esbjerg ser vi nu, at flere borgere kan se fordelen i at handle dagligvarer på nettet, og vi får flere nye kunder uge for uge, siger Mikkel Pilemand, der er kommerciel direktør i Nemlig.com.

Leveringsprisen er typisk mellem 19 og 39 kroner alt afhængig af tidsrum og leveringsform.

Nemlig.com har sammen med den geografiske ekspansion indført en helt ny leveringsform, Fleksibel Levering, hvor varerne stilles varerne ved hoveddøren i specialdesignede kasser med køleelementer og tøris, så kunderne ikke behøver at være hjemme for at modtage varer. Ved næste levering stilles emballagen blot ud, hvorved chaufføren tager denne med retur. Foto: PR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce