Annonce
Sønderborg

Onlinefestival i Broager spiller musik en hel dag

Kenny Peter bor i Canada, men stammer fra Tønder og synger på sønderjysk. Prfoto
Steen Jørgensen fra Broager står lørdag den 30. maj for onlinefestivalen Live on Mars.

Broager: Spillestederne i Danmark har haft lukket i to måneder, og livemusikken er forstummet. Men flere kunstnere har taget initiativ til at lave livekoncerter på blandt andet Facebook. Steen Jørgensen, der har Mars Lydstudie i Broager, har taget initiativ til en hel festival, som vil blive sendt på Facebook.

- Jeg synes, at i de her coronatider, hvor musikerne ikke kommer ud og spille, skulle jeg finde på noget andet. Der er mange, der livestreamer en koncert, men det her er en hel festival, siger Steen Jørgensen om onlinefestivalen Live on Mars.

Steen Jørgensen har samlet 12 musikere og bands fra hele Danmark, som deltager i festivalen Live on Mars lørdag den 30. maj. Fem kunstnere spiller fra Steen Jørgensens adresse i Broager, mens andre bands sender fra Herning, Kolding, København og Sønderborg.

Den sønderjyske sangskriver Kenny Peter fra Ballum sender live fra Canada, hvor han bor sammen med sin hustru. Kenny Peter skriver sange på sønderjysk og har blandt andet skrevet en genforeningssang, "Hjem". Sangen bliver brugt i programmet "Sønderjysk for begyndere", som sendes på DR.

Desuden kan man blandt andet opleve Soeren Charli Wilumsen fra Sønderborg, Allan Davies fra Sønderborg, Aftalt Spil fra Sønderborg og Lange Andersen fra Fynshav.

- Det er alt fra hård rock, jazz og dansk blues, siger Steen Jørgensen.

Live on Mars foregår fra klokken 12.30. Sidste band, Purple Eclipze fra København, går på klokken 19.00.

Man kan finde eventen på Facebook under gruppen "Live on Mars".

Onlinefestivalen byder blandt andet på musik fra Canada og Sønderborg.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Annonce