Annonce
Sønderborg

Op mod 125.000 kan følge Tour-etape i Sønderborg

Her en Tour de France-plakat i det gamle Møller & Co. I 2021 kører de på Augustenborg Landevej. Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Kommunes forvaltninger er i gang med det store arbejde at forberede dagen, hvor Tour de Frances 3. etape ender i Sønderborg den 4. juli 2021. Der arbejdes med trafikforhold, 100-dages optaktsprogram og underholdning til selve dagen. Ekspert forventer op mod 125.000 tilskuere langs ruten i Sønderborg Kommune.

Sønderborg: Augustenborg Landevej bliver centrum for en kæmpe Tour de France-fest, når Tour de France slutter den tredje og sidste etape i Danmark om 17 måneder. Kommunens forvaltninger er i gang med at planlægge trafikale forhold og events op til og på selve den store Tour-dag. Der arbejdes også på at regne ud, hvor mange tilskuere, der vil stå langs den 30 kilometer lange rute igennem Sønderborg Kommune.

- Vi har ikke præcise tal endnu. Nogle siger, vi skal forvente 75.000, mens Jesper Schack (Sønderborg Kommunes Tour de France-konsulent, red.) siger, der kommer 125.000 tilskuere, siger borgmester Erik Lauritzen (S).

Ruten går forbi Gråsten Slot, gennem Adsbøl og Nybøl, forbi Dybbøl Banke og over Kong Chr. X's Bro. Derefter drejer feltet op ad Arnkilgade, ned ad Helgolandsgade og langs havnen til Sønderborg Slot. Herefter fortsætter feltet ad Strandvej og Hertug Hans Vej. Ruten fortsætter ad Borgmester Andersens Vej og drejer ind mod byen igen ad Augustenborg Landevej, hvor målstregen vil blive placeret cirka mellem Retten i Sønderborg og det gamle Møller & Co.

- Augustenborg Landevej giver god plads til tilskuerne. Det kan måske virke som et kedeligt sted, men det vil blive bygget op til en fest. Og så er feltet så tæt på lufthavnen, som de kan være, når de skal videre til Frankrig, siger Erik Lauritzen.

Borgermøde om Tour de France

Sønderborg Kommune har sat 20 millioner kroner af til Tour de France i Sønderborg. En del af budgettet skal gå til PostNord Danmark Rundt, som kommer til Sønderborg i august i år.

Hvis man vil melde sig som frivillig eller søge andre oplysninger om touren i Sønderborg, kan man gå ind på www.sonderborg.dk/tour

På et borgermøde mandag den 24. februar vil kommunen fortælle praktisk om Tour de France samt om aktiviteterne. Det sker kl. 17-19 på sønderborg Teater.

Optakt i 100 dage

Ruten lukkes i tre til fire timer før løbet kommer til Sønderborg. Det skyldes blandt andet den store karavane af reklamebiler, som kører gennem ruten først.

- Vi arbejder på trafikken, men det kan ikke undgås, at der kommer trafikale problemer, siger Erik Lauritzen.

Der arbejdes også på sidearrangementer og underholdning langs ruten samt i målområdet.

- Der skal være en fest langs hele ruten. Der bliver sat storskærme op i flere områder, så man kan følge med fra morgenstunden. Det bliver den største begivenhed i Sønderborg nogensinde, siger Erik Lauritzen.

Der arbejdes også på et 100-dages optaktsprogram.

- Vi vil skabe stemning i byen sammen med foreninger, borgere, handelsstanden og virksomheder, så alle bliver en del af festen. Vi vil også involvere folk, som ellers ikke følger med i store sportsbegivenheder, siger Jesper Kock (S), der er fungerende formand for udvalget for kultur, idræts, handel og turisme.

Kommunen forventer at skulle bruge 200 frivillige på tour-dagen, som skal stilles til rådighed for Grand Départ Denmark samt omkring 200 frivillige, som skal hjælpe kommunen. Derudover vil kommunen lave arrangementer op til samt på dagen sammen med borgere, virksomheder og foreninger under overskriften 'Verdens grønneste målby'.

Sådan ser ruten ud i Sønderborg By. Kort: Sønderborg Kommune
Lige her bliver der en kæmpe målfest den 4. juli 2021. Foto: Timo Battefeld
Glade politikere på en midlertidig målstreg på Augustenborg Landevej. Foto: Timo Battefeld
Borgmester Erik Lauritzen er meget tilfreds med ruten i Sønderborg By. Foto: Timo Battefeld
Jesper Kock ser frem til mange aktiviteter op til selve etape-dagen om 17 måneder. Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Kommune holder pressemøde om ruten i Sønderborg. Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Kommune holder pressemøde om ruten i Sønderborg. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Sidste kapitel i Ejgils liv kunne ikke være skrevet bedre: Kørte næsten sig selv i graven

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Navne For abonnenter

Dødsfald i Syd- og Sønderjylland

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Indland

Sønderborg indfører badeforbud efter fabriksbrand

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Sport

Mens du sov: Misser dansk OL-medalje med 15 hundrededele

Kolding

Nedlukningen af nattelivet har betydet markant færre voldsepisoder i Kolding

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

Annonce