Annonce
Indland

Op mod 25.000 ventes at følge flytning af landskendt fyrtårn

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det ser ud til at blive et tilløbsstykke, når Rubjerg Knude Fyr i Nordjylland efter planen flyttes tirsdag.

Det bliver tirsdag 22. oktober, at det ikoniske fyrtårn, Rubjerg Knude Fyr, flyttes.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Fyret flyttes 60 til 80 meter ind i landet for at undgå, at det skrider i havet.

- Rubjerg Knude Fyr er et nationalklenodie, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

- Nu krydser vi fingre for, at missionen lykkes, for det er selvfølgelig ikke uden risiko at flytte rundt på et gammelt fyrtårn, siger hun.

Det er Hjørring Kommune, der har taget initiativ til flytningen, der støttes med fem millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Øvelsen tager cirka ti timer, og det forventes, at op mod 25.000 personer vil kigge med.

Der vil blive indsat shuttlebusser fra både Løkken og Hjørring, så interesserede kan opleve flytningen.

Der bliver afspærret omkring fyret under flytningen af hensyn til sikkerheden.

- Vi skriver historie ved at flytte fyret, der har uvurderlig betydning for hele området og for Hjørring Kommune, siger borgmester Arne Boelt (S).

- Mange ting kan gå galt, men vi løber gerne den risiko, for alternativet vil være at pille fyret ned, siger han om fyrtårnet, der årligt besøges af 250.000 personer.

Det 23 meter høje fyr, der de seneste uger er gravet fri, løftes op og sættes på hjul og skinner.

Det gør det muligt at rulle det væk fra kanten af klinten med omkring otte meter i timen.

Opgaven er afhængig af vind og vejr, og derfor kan det blive nødvendigt at aflyse operationen i sidste øjeblik.

Efter flytningen vil fyret stadig stå på toppen af Rubjerg Knude med udsigt over havet.

Fyrtårnet blev bygget i 1899. Dengang stod det cirka 200 meter fra kysten.

Men havet æder op mod to meter af klinten om året. Derfor har Hjørring Kommune besluttet at rykke fyret længere tilbage i landskabet.

Alternativet ville være, at fyret skulle pilles ned i løbet af ét til to år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Dræbt bilist er endnu ikke identificeret

Vejen

DM-premiere i aften: Mød skuespilleren

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];