Annonce
Udland

Op mod 90 procent af kunstskattene på Rio-museum går til

Brasiliens udbrændte Nationale Museum fotograferet fra luften af drone. Helt op til 90 procent af museets uvurderlige kunstskatte kan være gået til ved katastrofebrand, anslår eksperter.

Brasiliens præsident søger virksomheder til at hjælpe med at finansiere en genopbygning af museet efter brand.

Helt op til 90 procent af de uvurderlige kunstskatte i Brasiliens Nationale Museum i Rio de Janeiro kan være gået til ved en brandkatastrofe, anslår eksperter.

Den brasilianske præsident, Michel Temer, søger at få virksomheder og banker til at hjælpe med at finansiere en genopbygning af museet.

- 200 års arbejde, forskning og viden er gået tabt, siger præsidenten.

Undervisningsminister Rossieli Soares siger, at Brasilien også søger international hjælp og fører drøftelser med blandt andet FN's kulturorgan Unesco.

Museet husede en af de største antropologiske og naturhistoriske samlinger på de to amerikanske kontinenter.

Flammerne fortærede indholdet i hundredvis af rum, der indeholdt over 20 millioner genstande - blandt andet fossiler, et rekonstrueret dinosaurskelet, romerske freskoer og verdensdelens ældste skelet - 11.500 år gamle "Luzia".

- "Luzia" er et uvurderligt tab for alle med interesse for civilisationen, fastslår museets direktør, Oaulo Knauss.

Foreløbige undersøgelser er indledt for at få klarlagt årsagen til branden. Kulturminister Sergio Leitao siger til avisen Estado de S. Paulo, at den mest sandsynlige årsag er en kortslutning eller en hjemmelavet varmluftsballon, som landede på museets tag.

For mange brasilianere er brandkatastrofen sket på et tidspunkt, hvor de i forvejen synes, at deres lands kultur er under voldsomt pres og er truet af udbredt korruption, økonomisk sammenbrud og et ineffektivt politisk system.

- Det er en forbrydelse, at museet fik lov til at forfalde til en så dårligt stand, siger den 29-årige Laura Albuquerque, som mandag demonstrere ved museets porte sammen med mange andre.

- Det, der er sket, er skrækkeligt. Og politikerne har skylden, siger hun.

Ingen mennesker menes at være kommet noget til ved branden.

Museet er indrettet i en bygning, som engang var residens for den portugisiske kongefamilie. Nationalmuseet blev grundlagt i 1818 og hører under universitetet i Rio de Janeiro og uddannelsesministeriet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce