Annonce
Vejen

Opbakning fra folketingsmedlemmer til HTX i Vejen

Troels Ravn, det lokale folketingsmedlem for Socialdemokratiet, vil fortsat arbejde for, at der bliver oprettet en HTX-uddannelse i Vejen Kommune. Arkivfoto: John Randeris
Selvom det i denne omgang ikke lykkedes for Vejen at få lov at oprette en HTX-uddannelse, så er der fra de to lokale folketingsmedlemmer, Anni Matthiesen (V) og Troels Ravn (S), fortsat fokus på, at det kan blive en realitet i fremtiden.
Annonce

Vejen: - Det er stærkt beklageligt, at ministeren sidder i København og tager den beslutning og ikke ser på de lokale forhold, der er. Sådan opleves det i hvert fald fra erhvervslivets side og fra UdviklingVejens side. Jeg håber også, at de lokale folketingsmedlemmer, og herunder da især fra det regeringsdannende parti, vil tage fat i ministeren og sørge for at få synliggjort, at det her, det er vigtigt.

Sådan sagde Ulrik Kragh, direktør for UdviklingVejen, blandt andet i søndagens avis i forbindelse med, at undervisningsministeriet siger nej til at oprette en HTX-uddannelse - Højere Teknisk Eksamen - i Vejen Kommune.

Opfordringen til de lokale folketingsmedlemmer fra UdviklingVejen-direktøren er også blevet hørt.

- Det er helt nødvendigt, at vi har gode og attraktive ungdomsuddannelser i Vejen Kommune. Det betyder meget på alle måder - bosætning, attraktive ungdomsmiljøer, rekruttering af medarbejdere til erhvervslivet - og særligt vigtigt også for målsætningen om, at vi skal have alle unge med på uddannelsesvognen. Vi ved, at nogle falder fra, hvis vejen og transporttiden til uddannelsesinstitutionen er for lang, siger Troels Ravn, det lokale folketingsmedlem for Socialdemokratiet.


Arbejdet fortsætter, det vil være godt med en HTX-linje i Vejen. Det er ikke kun i de store byer - Kolding, Vejle og Esbjerg, at der skal være ungdomsuddannelser - det skal der også være i eksempelvis Vejen og Grindsted.

Troels Ravn, folketingsmedlem, Socialdemokratiet


Han fortæller, at han har arbejdet for at få en HTX-uddannelse til Vejen Kommune. Og selvom det ikke lykkedes i denne omgang, så vil der blive arbejdet videre for at opfylde ønsket om en lokal HTX-uddannelse.

- Arbejdet fortsætter, det vil være godt med en HTX-linje i Vejen. Det er ikke kun i de store byer - Kolding, Vejle og Esbjerg, at der skal være ungdomsuddannelser - det skal der også være i eksempelvis Vejen og Grindsted, siger Troels Ravn.

Annonce

Helt skørt

Venstres folketingsmedlem i Vejenkredsen, Anni Matthiesen, mener, at det er vigtigt at lytte til de behov, det lokale erhvervsliv har.


Det er ikke nok at tale om, at det er vigtigt med gode uddannelsestilbud i hele landet – nej så skal der følge handling med. Og handling er ikke det, som kendetegner den nuværende socialdemokratiske regering. Derfor er det også trist, at børne- og undervisningsministeren nu har sagt nej til at oprette en teknisk studentereksamen i Vejen. Og jo helt skørt, når det især er de tekniske uddannelser, som erhvervslivet har behov for.

Anni Matthiesen, folketingsmedlem, Venstre


- Flotte ord gør det ikke alene. Det er ikke nok at tale om, at det er vigtigt med gode uddannelsestilbud i hele landet – nej så skal der følge handling med. Og handling er ikke det, som kendetegner den nuværende socialdemokratiske regering. Derfor er det også trist, at børne- og undervisningsministeren nu har sagt nej til at oprette en teknisk studentereksamen i Vejen. Og jo helt skørt, når det især er de tekniske uddannelser, som erhvervslivet har behov for, siger Anni Matthiesen, der gerne så, at der var handling bag de fine intensioner.

Anni Matthiesen, Venstres folketingsmedlem for Vejenkredsen. Pressefoto: Steen Brogaard

- Venstre var det parti, som satte handling bag – da vi flyttede tusindvis af statslige arbejdspladser ud i landet. Herunder oprettede vi nye uddannelsesafdelinger rundt om i landet. Så når statsministeren og andre af de socialdemokratiske ministre og folketingsmedlemmer taler om at de vil et land i balance – ja så kan jeg kun sige: Det kræver handling og ikke blot pæne ord.

Annonce

Alt skal ikke centraliseres

Troels Ravn mener, at der er fokus på at styrke landdistrikterne - også uddannelsesmæssigt.

- Alting skal ikke centraliseres og være kæmpestort - heller ikke når det gælder uddannelsesområdet. I regeringen er vi meget optaget af, at decentralisere og styrke uddannelsesområdet. Derfor har vi blandt andet afviklet den tidligere regering omprioriteringsbidrag, som betød store besparelser på blandt andet ungdomsuddannelserne og som særligt red vores lokale uddannelser og landdistrikterne som en mare. Og derfor er vi netop nu ved at arbejde med en model for udflytning af uddannelser til mindre byer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce