Annonce
forside

Opbakning til bybusserne

Læserbrev: I august sidste år var Dansk Folkeparti ene om i teknik- og klimaudvalet at stemme imod forringelser af bybusnettet. Sådan plejer det også at være.

Den dag i august besluttede flertallet, at linje 5 ophører med at betjene Skovæblevej og Bramdrupskovvej mellem Kirkely og vendepladsen. Derudover at linje 6 ophører med at betjene Hospitalsgade og Ndr. Ringvej.

Siden har SF været ude med flere konstruktive meldinger om bybustrafikken fra partiets medlem af teknik- og klimaudvalget. Det er utroligt positivt.

Den 18. januar i år blev samtlige partier i byrådet så enige om at rulle en del af forringelsen tilbage. Således at der atter kommer bybus til Skovæblevej.

Det er den vej, vi skal. Det er nødvendigt at have en ordentligt bybusbetjening, hvis der skal være et alternativ til flere og flere biler på gaderne. Men også af hensyn til miljø og klima, er offentlig transport vigtigt.

Jeg håber, at dette er starten på, at byrådet vil investere i bybusserne - og Dansk Folkeparti ikke skal stå alene med synspunktet mere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce