Annonce
Biler

Opel Astra får en lille opstrammer

Den faceliftede Opel Astra får en let ændret front, og en stribe nye motorer. Foto: Opel
Et let facelift med ny front, nye motorer og mulighed for digital instrumentering skal holde Opel Astra frisk et par år endnu.

Ganske beskedne. Sådan kan justeringerne i et midtvejsfacelift af Opel Astra beskrives. Alligevel er der sket ændringer under huden, som kan holde mellemklasse-modellen frisk, indtil en helt ny generation, som bygger på en fælles platform med den kommende Peugeot 308, er klar om et par år. Det sker som led i at, PSA har overtaget Opel. Således bygger den næste Corsa også på samme platform som den nye Peugeot 208.

Mest iøjnefaldende ved faceliftet af Astra er den klassiske ændring af fronten, som her begrænser sig til lidt ændret styling på modellen, som blev lanceret i 2015. Astra bød fra starten bød på en god pakke med meget udstyr til prisen, og det satte også sit præg på salget herhjemme. Men alderen er dog også begyndt at trykke.

Der er sket større ændringer under hjelmen, hvor programmet af motorer er fornyet, og de er blevet mere sparsommelige. Grundstammen er en trecylindret benzinmotor på 1,2 liter, der yder 110 hk, 130 hk eller 145 hk. Alle versionerne er alle med manuelt gear. Hvis du skal have automatgear til en benzinmotorer, skal det ske med en 1,4 liters benzinmotor på ligeledes 145 hk, der parres med en syv trins CVT-automatgearkasse. De klarer 16,9-19,2 km/l efter den nye WLTP-skala.

Alternativerne inden for drivlinjerne er en 1,5 liters dieselmotor, der fås i versioner, som yder 105 hk eller 122 hk, og som begge er med manuelt gear, men hvor den største kan kombineres med en nitrins automatgearkasse. Her hedder forbruget 18,8 -22,7 km/l. efter WLTP-skalalen.

Annonce

Flere muligheder

Inden døre kan der nu opgraderes til digital instrumentering. Man kan også bestille det store Multimedia Navi Pro-system med otte tommer stor skærm, der kendes fra Insignia, og som bl.a. kan stemmestyres.

Med faceliftet er de front- og bagudvendte kameraer opgraderet. Det betyder, at nødbremsen nu også kan reagere på fodgængere, mens bakkameraet viser et skarpere billede.

Astra byder stadig på muligheder for pænt avanceret ekstraudstyr. Det gælder bl.a. de avancerede full LED matrix-forlygter, som kan målrette lyskeglen præcist, vognbaneassistent, vejskilte-aflæser, opvarmet forrude, trådløs opladning af telefonen, Bose-højtalere samt de ergonomiske AGR-sæder, der kan fås med massage og ventilation.

Den faceliftede Opel Astra lander herhjemme til november. Danske priser og udstyr kendes ikke.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Kolding

V og DF vender på en tallerken igen: Bekymring fra borgere får dem til at fravælge konsulenter på resultatløn

Esbjerg

Esbjerg Kommune: Slut med balloner til børn efter kritik af kommunalt arrangement

Annonce