Annonce
Navne

Operaen indtager Torvet

"Opera på Torvet" er et af højdepunkterne under Esbjerg Festuge. Arkivfoto: Annett Bruhn

Esbjerg: Vanen tro er der to gange opera i forbindelse med Esbjerg Festuge, og i år er ingen undtagelse.

Lørdag var der "Opera i det Fri" på scenen i Byparken, og onsdag aften rykker de høje toner, de store kjoler og de klassiske instrumenter ind på Torvescenen.

Der er "Opera på Torvet", og det er som altid den Ny Opera og Esbjerg Ensemble, der står bag arrangementet.

Musikken stammer fra blandt andre Mozart, Verdi, Bizet og Lehar, og det bliver Elsebeth Dreisig, Johanne Højlund, Magnus Vigilius og Lars Møller, der synger. Jakob Næslund Madsen er konferencier og operachef Lars Ole Mathiasen griber dirigentstokken.

"Opera på Torvet" er blevet en tradition og plejer at være et af højdepunkterne under Esbjerg Festuge. Mange benytter sig af lejligheden til at tage en flaske rødvin og en lille madkurv med sig på Torvet, hvor der plejer at være rift om pladserne, ved festugens klassiske højdepunkt.

Hvor og hvornår? Torvescenen klokken 19.00.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce