Annonce
Esbjerg

Operaeventyret om Ringen begynder i Esbjerg

Jesper Buhl som dværgen Alberich foran Rhin-døtrene i Wagners "Rhinguldet", som kan opleves i Musikhuset Esbjerg. Pressefoto: Den Ny Opera
Musikhuset Esbjerg lægger tre gange scene til Den Ny Operas opsætning af Wagners opera Rhinguldet. Det er en kæmpe opsætning, og handlingen i operaen har givet inspiration til blandt andet "Game of Thrones" og "Eventyret om Ringen".

Esbjerg: Det er noget af en opgave, som Den Ny Opera med operachef Lars Ole Mathiasen i spidsen har givet sig i kast med.

Opførelsen og opsætningen af Wagners opera "Rhinguldet" er noget af det mest ambitiøse, man kan give sig i kast med indenfor den genre, men det bekymrer ikke Lars Ole Mathiasen, tværtimod.

- Det er sjovt at være nogle meget små, der laver noget meget stort. Det passer til os at lave det umulige. Vi har sindssygt gode forhold i det her hus med alle de faciliteter og oplever stor opbakning fra kommunen. I Esbjerg er det sådan, at hvis man gider tage ved, kan man få lov. Ikke så meget snak, siger operachefen.

Og det hus, han omtaler, er Musikhuset Esbjerg, hvor "Rhinguldet" har premiere søndag den 25. august og spiller igen den 28. og den 31. august.

Der er udsolgt til premieren, og der er kun få billetter tilbage til de to forestillinger onsdag og lørdag.

Opsætningen er et samarbejde mellem Den Ny Opera of Sønderjyllands Symfoniorkester, der stiller op med små 100 musikere.

Annonce

Nibelungens Ring

Richard Wagners operacyklus "Nibelungens Ring" består ud over "Rhinguldet", som er en slags forhistorie, af operaerne "Valkyrien", "Siegfried" og "Ragnarok".

Den Ny Opera opførte "Valkyrien" i 2017, og de to sidstnævnte kan opleves i henholdsvis 2021 og 2023.

Det er planen, at samtlige fire operaer i Wagners "Nibelungens Ring" skal opføres samlet i 2024 i forbindelse med Den Ny Operas 25 års jubilæum.

Historien

"Rhinguldet" er den første af fire operaer i Wagners Ring-cyklus, "Nibelungens Ring".

I "Rhinguldet" stjæler dværgen Alberich en klump magisk guld fra bunden af floden Rhinen. Af guldet smedes en ring, som sikrer verdensherredømmet, hvis blot man giver afkald på kærligheden. Over ringen hviler en forbandelse, som dens herre, overguden Wotan, snart må sande. "Rhinguldet" er til tider et psykologisk drama, der fortæller om kapitalismens opståen, da man begynder at se jorden som en ressource i stedet for en kraft. Guldet, som sikrer harmonien og balancen, bliver stjålet for egen vindings skyld.

Der er tydelige referencer til Wagners ringcyklus i blandt andet "Game of Thrones" og "Ringenes Herre", og Richard Wagner har selv ladet sig ladet sig inspirere kraftigt af den nordiske mytologi, da han skrev de fire operaer i perioden fra 1848 til 1874.

Det er et hold af dansk-nordiske sangere, der er klar til at indtage scenen i musikhuset. Udover Jens Søndergaard som Wotan (Odin) medvirker blandt andre Jesper Buhl som dværgen Alberich, Elsebeth Dreisig som gudinden Freja, Magnus Vigilius som guden Froh, Lars Møller som guden Donner (Thor), Johanne Højlund i en dobbeltrolle som jordgudinden Erda og Rhindatteren Flosshilde og Jesper Brun-Jensen som jætten Fafner.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce