Annonce
Indland

Fynsk sag i Højesteret: 41-årig tjente over en halv million kroner på piratstreaming

Arkivfoto: Claus Bech
Højesteret skærper straffen til 41-årig mand, der opfordrede til og instruerede i brug af "Popcorn Time". Sagen blev i første omgang behandlet af Retten i Odense.

En 41-årig mand skal udføre 120 timers samfundstjeneste, fordi han via en hjemmeside har instrueret folk i at bruge streamingtjenesten "Popcorn Time" til ulovlig streaming af film.

Derudover får han konfiskeret 506.000 kroner.

Det er fem dommere i Højesteret tirsdag nået frem til, efter at sagen har været behandlet i tre retsinstanser. Højesteretsdommerne skærper dermed en straf fra Østre Landsret fra april.

Den 41-årige havde anket dommen til Højesteret, med påstand om at få dommen i sagen ophævet. Han mente nemlig ikke, at anklageskriftet i sagen var tilstrækkelig præcist.

Anklagen gik på medvirken til grov krænkelse af ophavsretten. Ophavsretten krænkede han via en hjemmeside, www.popcorntime.dk, som dels opfordrede til at bruge streamingtjenesten "Popcorn Time" og dels instruerede i brugen af tjenesten.

Tjenesten minder om andre streamingtjenester, for eksempel Netflix og HBO. Dog er der den væsentlige forskel, at "Popcorn Time" er gratis og uden tilladelse baseret på ophavsretligt beskyttet indhold.

Den 41-årige mente, at der i anklageskriftet burde have været anført helt konkrete krænkelser af ophavsretten, for at han skulle kunne dømmes for medvirken.

De mere generelle formuleringer i anklageskriftet mente manden, var i strid med retsplejelovens krav til udformningen af et anklageskrift.

Annonce

Men i dommen skriver Højesteret, at det er tilstrækkeligt, at krænkelserne er beskrevet mere overordnet.

De fem dommere er også enige om, at den 41-årige med sine instrukser bidrog til, at der skete krænkelser af ophavsretten, og at han var klar over, at der var tale om ulovligheder.

Da sagen i sin tid blev behandlet ved Retten i Odense, nåede retten frem til en dom på seks måneders fængsel, som i udgangspunktet ikke skulle afsones. Hvis altså manden indvilgede i at udføre 120 timers samfundstjeneste.

Den dom blev anket til landsretten, som var enig i, at en betinget dom var passende. Men landsretten mente ikke, at samfundstjeneste var nødvendig. Blot skulle den 41-årige holde sig fra at begå lignende, og så ville han slippe for afsoning.

Men i Højesteret siger dommerne, at der skal være vilkår om samfundstjeneste. Blandt andet er det en skærpende omstændighed, at han har tjent over en halv million kroner på sine handlinger. De penge er med dommen blevet konfiskeret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Annonce