Annonce
Kultur

Opgradering: Tønder Museum skal moderniseres for op mod 70 millioner

Axel Johnsen er direktør for Museum Sønderjylland og dermed også for Tønder Museum. I de kommende år skal museet i Tønder modneriseres for op mod 70 millioner kroner. Foto: Katrine Stampe
Den første del af budgettet for en modernisering af Tønder Museum faldt på plads, da kommunalpolitikerne i Tønder vedtog næste års budget. Selv om beløbet endnu ikke er at finde i budgettet, vil Tønder Kommune afsætte 15 til 20 millioner i de kommende år til Tønder Museum. Resten skal findes ved fondsmidler.

Tønder: Det står mange ting på ønskesedlen for Tønder Museum de kommende år. Og umiddelbart ligger opfyldelsen inde for rækkevidde. Ifølge direktør for Museum Sønderjylland - som Tønder Museum er en del af - Axel Johnsen, er man kommet tættere på en realisering af en række forbedringer til gavn for publikum. Han regner med, at moderniseringen kan holdes inden for en ramme på i alt 70 millioner kroner - hvoraf altså op til 20 millioner kommer fra Tønders skatteydere.

- Det er vi jo rigtig glade for. Dels siger det os, at Tønder Kommune bakker op om Museum Sønderjylland og Tønder Museum. Men det siger os jo også, at de planer, som vi har fremlagt for kommunen for en modernisering af museet - at det passer ind i det, kommunen vil, fastslår Axel Johnsen og udpeger fire nedslagspunkter for den kommende modernisering.

Flere værker fra samlingen

Først og fremmest skal museets kunstudstilling have et løft. De tekniske installationer - for eksempel tyverisikring - skal opgraderes, så museet honorerer krav til klima og sikkerhed, sådan at man kan lave udstillinger med mere kostbare værker.

- Sådan at vi kan lave udstillinger på det niveau, vi gerne vil. Det handler simpelthen om, at vi så kan låne ting fra de "dyre" museer, fortæller Axel Johnsen.

Vi håber at få det her projekt afsluttet og få det moderniserede museum i Tønder indviet i 2025

Axel Johnsen, direktør, Museum Sønderjylland

Derudover vil museet vise publikum noget af det bedste fra de samlinger, som museet har i magasinerne, men som man ikke har haft plads til på grund af særudstillinger.

- Og det gør, at publikum ofte savner at se de kendteste værker fra vores fine samling i Tønder. Det er noget af det, vi gerne vil arbejde med på kunstområdet, siger Axel Johnsen.

Annonce

Mere moderne kulturhistorisk samling

Desuden peger Alex Johnsen på, at museets kulturhistoriske udstillinger - for eksempel sølv, møbler, kniplinger og fajancer - trænger til en fornyelse.

- Hvor vi tager gæsten mere i hånden og fortæller den spændende historie om at leve på kanten af Vadehavet gennem tiden og helt frem til i dag. Vi har nogle helt fantastiske ting i vores udstilling, men man savner måske at blive taget lidt i hånden formidlingsmæssigt, mener Axel Johnsen, som afviser at den kulturhistoriske samling er lidt tilfældigt sat sammen.

- Nej, det er den ikke - der er helt klart en orden i det, men det er en meget traditionel måde at vise genstande på. Udstillingen står jo flot og skarpt og er ikke bedaget. Men man får ikke fortællingen om, hvad livet vil sige på 'vestegnen', siger Axel Johnsen.

Annonce

Mere Wegner og ny indgang

Det tredje ben i moderniseringen vil være en opgradering og udvidelse af den del af museet, som præsenterer Hans J. Wegners stole-arkitektur. Den kan i dag ses på en gåtur op og ned gennem det gamle vandtårn. Men her er det et ønske, at udvide Wegner-udstillingen mere nede på jorden.

- Vi vil gerne gøre mere ud af Wegner-delen, og der er vandtårnet bare svært at arbejde i, fordi det er et rør. Vi vil skabe mere plads, så vi kan folde Wegner-fortællingen ud. Altså en styrkelse og udvidelse af Wegner-formidlingen, som en del af helhedsplanen, siger Axel Johnsen.

Og endelig peger museumsdirektøren på, at det nuværende indgangsparti til museet er lidt anonym og gemt væk. Derfor vil et helt nyt parti til at tage imod de besøgende, være en vigtig del af moderniseringen.

-  Så vi får et flottere og lidt mere rummeligt indgangsparti, der er mere synligt end det er nu. Lige nu går man gennem porthuset, og hvor skal man i øvrigt stille bilen? Der vil vi gerne vende museet mere ind mod byen, så det er tydeligere for publikum, hvor man går ind, siger Axel Johnsen, som tilføjer, at den nuværende café formentlig vil blive tilgængelig for alle - også uden af løse billet til museet.

Axel Johnsen understreger, at alt endnu er på forberedelsesplanet, og at man blandt andet skal have udskrevet en arkitektkonkurrence. Han håber på, at moderniseringen vil kunne stå færdig om fire år - blandt andet fordi der ikke skal bygges egentlig nyt, men blot laves en del større ændringer.

- Vi håber at få det her projekt afsluttet og få det moderniserede museum i Tønder indviet  i 2025, siger Axel Johnsen.

Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Fra Langelinje til Sønderjylland: Gammelt museum ser nyt lys ved grænsen

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Vejen For abonnenter

20-årige Mathilde var halvanden time fra at dø: Nu er hun tjener med en halv arm

Tyskland

Tyskland går til valg: De unge må vente på den store omvæltning

Tønder For abonnenter

Mere end hver tyvende borger i Tønder Kommune er dårlig betaler viser ny analyse

Aabenraa

Bil bragede ind i traktor: Promillen var over det tilladte

Vejen For abonnenter

Nadja vejede 186 kilo og fandt trøst i mad: - Folk så overhovedet ikke mig, de så bare min krop som et problem, der skulle ordnes

Kultur For abonnenter

Giv din danske hverdag et drys af la dolce vita - dansk-italienske Laura Valesin viser hvordan

Danmark

Dall: Pludselig er de socialdemokratiske ministre blevet meget bevidste om at tale om 'skatteydernes kroner'

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Danmark

Gigantisk donation: Lego Fonden giver en milliard kroner til covid-19-ramte børn

Haderslev For abonnenter

Mor og datter stiller op til valget som debutanter: - Vi er rå og nye

Team Esbjerg

Tidligere Team Esbjerg-målvogter er ikke i tvivl: De skal kunne vinde over Buducnost

Annonce