Annonce
Indland

Ophidset Olsen Dyhr skoser udeblivende Østergaard

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
SF's formand Pia Olsen Dyhr er meget uforstående for, at Radikale Venstre ikke kommer til klimaforhandling.

Det var en synligt irriteret og vred partiformand for SF, Pia Olsen Dyhr, der ankom til onsdag aftens forhandlinger om klima hos Mette Frederiksen, der arbejder for at danne regering.

Hun var netop blevet informeret om, at Radikale Venstre ikke har tænkt sig at ankomme til forhandlingen med Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet, der skulle handle om at få en aftale om klimaet på plads.

Radikale Venstre vil ikke lukke en aftale på klimaet inden økonomien er på plads.

- Jeg er dybt forundret over, at Radikale Venstre ikke ankommer. Det er jo sådan, man får indflydelsen. Så jeg er meget overrasket over, at Radikale Venstre bliver væk.

- Et af de emner, som vi allesammen og befolkningen har været mest optaget af, er at få en grøn regering. Unge har demonstreret og vi har demonstreret med dem.

- Nu er vi endelig ved at være på plads, og så undrer det mig, at Radikale Venstre ikke kan møde op til noget, jeg også troede, de mente var vigtigt, siger Pia Olsen Dyhr.

Socialdemokratiets støttepartier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er uenige om mange ting. Men under valgkampen har de stået sammen i det, de har kaldt en klimapagt, om at kræve en grøn omstilling.

- Ingen har skjult, at vi er uenige på nogle punkter. Men klimaet er et af de steder, hvor vi under forhandlingerne virkeligt har bevæget os fremad.

- Det, vi har opnået, er progressivt og Socialdemokratiet har flyttet sig i en grad, jeg ikke har troet var muligt. Så at Radikale Venstre går nu, det undrer mig.

- Vi taler om nogle ambitioner, som vi allesammen har stået på mål for. Lige nu føler jeg, at en af de tre musketerer svigter en smule, siger Pia Olsen Dyhr.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce