Annonce
Udland

Opkomling udfordrer Boris Johnson med dansk hjælp

Privatfoto/Free
Fire unge danskere tog i weekenden til London for at bidrage til at vælte Boris Johnson. Chancerne er dog små.

Boris Johnson og hans konservative parti står stærkt i slutspurten af den britiske valgkamp.

Et konservativt flertal er ifølge alle iagttagere det klart mest sandsynlige udfald af valget på torsdag.

Premierministeren selv er dog ikke i kridthuset hos vælgerne. Og i Boris Johnsons valgkreds, Uxbridge & South Ruislip i det vestligste London, lugter oppositionspartiets nye kandidat blod.

Ali Milani fra Labour er blot 25 år, men har boet i Uxbridge, siden han ankom fra Iran som femårig, og har erfaring fra studenter- og lokalpolitik.

Han har brugt sit netværk og lokalkendskab til at stable en græsrodskampagne på benene og udfordre Boris Johnson, der sjældent ses i valgkredsen.

Rygtet spredte sig endda til Danmark, hvor fire unge politiske aktivister i weekenden tog fra København til Vestlondon for at hjælpe Ali Milani med at stemme dørklokker.

- Vi hørte om Alis mulighed for at vælte Boris Johnson, som er ret unik, fortæller en af dem, 22-årige Anne Björk Eskelund.

Lørdag og søndag var de med Ali Milani og mange andre frivillige med rundt og overtale vælgere i kredsen om at stemme på Labour-kandidaten.

- Jeg har nok banket på over 100 døre. Det var en vild oplevelse af sammenhold og fællesskab, siger Anne Björk Eskelund, der ligesom sine rejsefæller er studerende og aktiv i Enhedslisten derhjemme.

Politiske stjernenavne som Boris Johnson har ellers typisk såkaldte sikre mandater med klart flertal. Men han fik ved sidste valg sit forspring i Uxbridge-kredsen halveret til 5034 stemmer - knap 11 procentpoint - foran Labour.

Til sammenligning har ingen premierminister vundet sin kreds med mindre end 17.713 stemmer i de seneste seks britiske valg.

Anne Björk Eskelund fortæller, at hun og de andre danske aktivister fik et interessant indblik i et helt andet valgsystem, hvor man går ud og møder vælgere, man er uenig med.

- Nogle enkelte smækkede døren i hovedet på os, og en sagde "fuck off", men langt de fleste var søde og rare og ville gerne tale med os, siger hun.

I sidste ende spås Ali Milani kun få chancer for at vinde kredsen. Men håbet lever endnu. Også hos Anne Björk Eskelund.

- Ja, jeg vil gerne tro på det. Jeg oplevede et håb og en kampgejst, der godt kan vinde, slutter hun.

/ritzau/

Annonce
Privatfoto/Free
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niklas Hallén/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Haderslev

Den tandløse prisvinder

Annonce