Annonce
112

Oplev lokale fødevarer og traditionelle håndværk i Højer

For fjerde år i træk kan man 21. september komme til Smag på Marsken ved Højer Vandtårn. For andet år kan man samtidig opleve Højer Håndværksfestival. Den holder også til ved vandtårnet. Foto: Ulrik Pedersen
21. september er der Smag på Marsken og Højer Håndværksfestival i Højer. Her vil man kunne smage på specialprodukter fra lokalområdet, og både opleve og selv give sig i kast med en række traditionelle håndværk.
Annonce

HØJER: Der bliver rig mulighed for at gå på opdagelse i både lokale fødevarer og traditionelt håndværk, når der lørdag den 21. september er Smag på Marsken og Højer Håndværksfestival. De to arrangementer finder begge sted fra klokken 10 til 17, og holder til i området omkring Højer Vandtårn.

Det er fjerde år i træk at der er Smag på Marsken, og sidste år kom Højer Håndværksfestival så med som en prøveklud, fortæller Carsten Panduro, som står i spidsen for håndværksfestivalen. At man både kan opleve fødevarer og håndværk samme dag og på samme sted, mener han giver god mening. Så kan man slå to fluer med ét smæk.

- Når folk alligevel skal til Smag på Marsken, så har de nu to ting at køre efter. Der er to oplevelser i én, lyder det fra Carsten Panduro.

Annonce

Traditionelle håndværk

Til håndværksfestivalen kan man opleve en række traditionelle håndværk ved arbejdende stande og til workshops. Man kan blandt andet opleve tømrere og murere, der sammen laver bindingsværk, snedkere, der viser, hvordan man kan renovere gamle vinduer og to bådbyggere fra Ribe, som arbejder på en gammel marskbåd. Samtidig vil det også være muligt for de besøgende selv at få hænderne i håndværkene.

- Der kommer for eksempel en pottemager, hvor man selv kan få lov til klatte en klat ler på drejeskiven, og se det vokse til en krukke eller et fad. Det er ikke så nemt, som det ser ud til. Så har vi også nogle rebbindere, og en rebslagerbane, så folk kan se, hvordan et reb bliver slået. Det synes, ungerne er fantastisk - også at de selv kan være med til det. Der bliver nok at se på og opleve, fortæller Carsten Panduro.

Annonce

Lokale specialiteter

Noget andet man også kan opleve er Smag på Marsken. Her vil flere lokale fødevareproducenter være til stede ved boder, hvor man kan få smagsprøver, købe de lokale specialprodukter og høre historien bag. Ifølge Carsten Panduro sker det for vise, hvad området har at byde på.

Der vil også være forskellige events, man som besøgende kan deltage i. Der vil for eksempel være mulighed for at komme med hestevogn rundt i Højer by, der vil være forskellige foredrag med fødevarer i fokus, og man kan komme med Naturcenter Tønnisgaard ud for at se på naturens spisekammer. Derudover vil man blandt andet kunne opleve slagtningen og parteringen af et lam.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Trekantområdet

Covid-19: Smittetal stiger mere i Fredericia end i nabokommuner

Annonce