Annonce
Trekantområdet

Oplevelser til udsatte børn: Ewii gav billetter - teatret doblede op

Lars Mølsted får lige om lidt for allersidste gang i klokkerne i Notre Dame til at ringe. Ewii og Fredericia Teater sørger for, at udsatte børn for chancen for at se med. Arkivfoto: Søren Malmose
Udsatte børn får mulighed for at opleve Fredericia Teaters store succesforestilling Klokkeren fra Notre Dame efter sponsorat fra energikoncern og teatret.
Annonce

Fredericia: Ewii og Fredericia Teater er gået sammen om at sponsorere i alt 40 billetter til teatrets forestilling ”Klokkeren fra Notre Dame”, der kører på scenen i øjeblikket. Ewii Koncernen har øremærket sponsoratet til udsatte børnefamilier. Det skriver Ewii og Fredericia Teater i en pressemeddelelse.

- Det kan naturligvis ikke stå alene og erstatter ikke professionel hjælp. Men vi vil gerne give udsatte børnefamilier en god oplevelse, som de kan være sammen om, siger Marianne Quistgaard Iversen, der er direktør for HR og kundeservice i Ewii.

Sponsoratet dækker udgiften til de 20 billetter – Fredericia Teater har valgt at kvittere for sponsoratet ved at doble op, så der i alt gives 40 billetter. Og på Fredericia Teater glæder direktør Søren Møller sig til at få gæster:

- Det er en kæmpe glæde at kunne gøre en forskel for de her børn sammen med Ewii. Vi gør os på Fredericia Teater umage for at gøre en forskel for alle publikummer, men intet er større end at kunne gøre det for børnene, siger Søren Møller. Billetterne er uddelt, og Ewii og Fredericia Teater får hjælp til at finde teatergængerne af Mødrehjælpen Kolding, der har kontakten til de udsatte børnefamilier.

Familierne kan vælge at se forestillingen enten fredag d. 13, lørdag d. 14 eller søndag d. 15. december. Udover sponsoratet til Fredericia Teater har Ewii valgt at sponsorere Red Barnet i Fredericia, Dansk Folkehjælp i Kolding og Julehjælpen i Vejle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce