Annonce
Livsstil

Oplevelsesguide Odense: Så meget mere end H.C. Andersen

Odense er kendt som H.C. Andersens fødeby, men er så meget mere end det. Faktisk er byen i rivende udvikling og gennemgår i disse år en forvandling fra stor by til storby. Men hvad er værd at opleve i den fynske hovedstad? Vi guider til oplevelser i O’ense.

.

Annonce

KULTURrus Møntergården

Møntergården er udsmykket med et kæmpeæble. Foto: Katja Mathilda Christensen

Midt i Odenses gamle historiske bydel ligger det skønne Møntergården. Oprindeligt var det navnet på en af de store købmandsgårde, der lå på byens hovedstrøg, men i dag dækker navnet over Odenses arkæologiske og historiske museum, der ud over den gamle købmandsgård dækker en hele karré med fredede bygninger fra mere end 600 år.

Der er udstillinger for alle aldre, og du kan blandt andet få fortællingen om byens udvikling fra en lille landsby til en storby med udsyn til Europa, og du kan besøge Børnenes Baggård, som er et iscenesat historisk bymiljø anno 1890-erne med lejlighed, baggård og snedkerværksted. Hvis du har mulighed for at besøge Møntergårdens julemarked, så gør det. Det er et af de absolut hyggeligste julemarkeder i Danmark.

KULTURrus BRANDTS

Foto: Brandts

Brandts er Fyns største kunstmuseum og består af ét stort samlet museum for kunst og visuel kultur i Brandts Klædefabrik. Brandts udstillinger og events strækker sig over fire etager i det unikke bygningskompleks i Odense bymidte.

Så tag mand, kone, børn og børnebørn i hånden og bliv blæst bagover på et af Nordens førende kunstmuseer. Og husk lige at slutte besøget af med et smut i museumsbutikken, der bugner med design, kunsthåndværk, gaveartikler og bøger, der relaterer sig til museets udstillinger.

MADeventyr Restaurant HOS

Restaurant HOS. Foto: Robert Wengler

I Kongensgade finder du hyggelige Restaurant HOS, som er en af de mange nye restauranter, der er skudt op i Odense. HOS laver fantastiske rugbrødsmadder til frokost, også kendt som smørrebrød, og fredag og lørdag aften slår de dørene op til en 4-retters menu, hvor du finder deres fortolkning af årstidens råvarer.

Du får også et af Odenses bedste bud på glimrende vin til få penge, lokale øl, hjemmelavet snaps og hjemmelavet saft. Og så laver HOS alt fra bunden, og salter og sylter på livet løs, mens råvarerne er friske, så du kan nyde dem, når de er bedst.

MADeventyr Café ODEON Social

Foto: ODEON

Er du til langborde, hygge og at komme folk ved, skal du slå vejen forbi Café ODEON Social, der hver aften klokken 18 byder på fællesspisning. Caféen ligger inde i ODEON, som er Odenses musik-, teater- og konferencehus, og konceptet er simpelt. Du dukker op lidt før klokken 18 og indtager en plads ved langbordene. Og prisen er også ganske overkommelig. Det koster 89 kroner per voksen og 59 kroner per barn.

Maden bliver serveret på fade og består af den pågældende dags menu, som fordeles ud på de 13 langborde. Velbekomme.

DRIKbar Anarkist Beer & Food Lab

Anarkist Food & Beerlab. Pr-foto

Hvor øl og snacks forenes i en højere enhed. Sådan lyder Anarkist – Beer & Food Labs egen beskrivelse af deres koncept, som har levet i bedste velgående siden 2018. Valget af navnet Anarkist er ikke helt tilfældigt. Det er nemlig en hyldest til skaberen af Albanibryggeriet, Theodor Ludvig Schiøtz.

Anarkist Beer & Food Lab bor netop i de historiske bygninger på Albanigade i Odense – her hvor det hele startede i 1859, da Theodor Schiøtz og et par lokale forretningsmænd etablerede Albani. Anarkist er både et mikrobryggeri og en restaurant, og både øl- og menukortet ændrer sig i takt med årstidernes skiften, så der er altid noget nyt at komme efter.

DRIKbar MALT

Udover læskevis af fynske øl har Bar MALT også cocktails. Pr-foto

I hjertet af Odenses gågåde ligger den nyåbnede Bar MALT, som serverer fynsk øl i stride strømme. Det er et moderne ølhus på to etager for dig, der værdsætter fynsk øl og stilfulde rammer. Hver dag flyder deres 14 haner over med masser af fynske bryggeriers stoltheder – og på flaske venter mere end 100 specialøl.

Baren på 1. sal er den rå, industrielle bar med 12 ølhaner og siddepladser både i baren og resten af lokalet. Baren på 2. sal er ølstuen til det lidt mere eksklusive humør: Stadig et overflødighedshorn at vælge imellem. Torsdag til lørdag efter klokken 22 bliver den internationale atmosfære fulgt op med klassisk barstemning, sjusser og cocktails, og så får musikken også et nøk opad.

SHOPamok Dr. Adams

Det er en multibrand modebutik, som forhandler en lang række eksklusive mærker som Marc Jacobs, Burberry, Henrik Vibskov og mange andre. PR- foto

Dr. Adams byder både kvinder og mænd velkommen i det lille hus i Pogestræde, og det har de gjort siden 1994. Det er en multibrand modebutik, som forhandler en lang række eksklusive mærker som Marc Jacobs, Burberry, Henrik Vibskov og mange andre.

Det er ejerne Jacob og Stine Larsen, der personligt udvælger varerne, når de er på indkøb i byer som Paris, New York, København, Stockholm, Milano og London.

Dr. Adams lægger vægt på et tidsløst og holdbart design, krydret med tidens tendenser og deres egen personlige smag. Udover tøj kan du dykke ned i et lækkert udvalg af sko, tasker, smykker og skønhedsprodukter.

SHOPamok Allestedlund

Allestedlund bugner af blomster hele året. Pr-foto

Blomsterbutikken Allestedlund bliver nødt til at få en plads i shopamok-guiden. Butikken tilbyder nemlig stimuli for det sanselige og skønne, og du finder et sandt eldorado af buketter, blomster, planter og brugskunst, som du ikke lige finder på alle gadehjørner i Odense.

Kig forbi butikken, som ligger i den stemningsfulde og hyggelige Brandts Passage i centrum.

SHOPamok A. Binicki Kunstnerartikler

Den yndige baggård, hvor A. Binicki Kunstnerartikler ligger indbyder til et besøg. Pr- Foto

Når man træder ind i den pittoreske baggård i Nørregade, hvor ” A. Binicki Kunstnerartikler” hører hjemme føles det som om man ligeså godt kunne befinde sig i et gammelt kvarter i en europæisk storby. En klokke plingrer, når døren åbnes og man kan som søgende udi i skønhed og kunstnerisk udfoldelse være sikker på at blive vel modtaget med både varme og bramfri rådgivning af Karen Binicki, som driver butikken. Der føres kun de ypperste kvalitetsmærker i pigmenter, pensler, kridt, oliefarver, lærreder, linolie og papir.

Fakta: Odense i tal

Så mange turister kommer til Odense:
I 2018 var der ca. 590.000 overnattende turister på byens hoteller, AirBnB mv. Derudover kommer der et stort antal 1-dagsturister, som er svære at måle. Det ligger i omegnen af 3-4 mio. endagsturister om året (inkl. besøgende fra resten af Fyn mv.).

Her kommer turisterne fra:
Det er meget spredt ift. resten af Fyn. De lande med flest overnattende turister er: Tyskland (11,0 %), Storbritannien (10,4 %), Sverige (9 %), Norge (6,6 %), Holland (5,9 %), USA (5,3 % og Kina (5,1 %).

Sådan er turismeforbruget:
Det samlede turismeforbrug blev i 2017 opgjort til ca. 2,1 mia. kr. i Odense. Det dækker over såvel overnatninger og en-dags turisme.

Hoteller i Odense:
Der er 15 hoteller i Odense pt. Et par projekter er på tegnebrættet. I 2018 var der 502.000 overnatninger på byens hoteller.

Restauranter i Odense:
De sidste opdaterede tal er fra 2017, hvor en opgørelse viste, at der i alt var 398 restauranter og cafeer i Odense – heraf de 240 i centrum.

Kilde: VisitOdense
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce