Annonce
Indland

Oplysninger om Forsvarets ansatte lækket i sikkerhedsbrist

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Telefonnumre og brugernavne på 255 personer i Forsvaret har ligget frit fremme i fem år, viser aktindsigt.

Oplysninger som brugernavne, telefonnumre og e-mail-adresser på 255 personer i Forsvaret har i en femårig periode fra 2014 til 2019 ligget tilgængeligt på internettet.

Det blev opdaget i marts 2019, hvor oplysningerne igen blev sikret.

Det skriver Radio24syv på baggrund af en aktindsigt i Forsvarets egen anmeldelse af situationen til Datatilsynet.

- Lækket kan anfægte den enkeltes sikkerhed eller volde personen alvorlige problemer, skriver Forsvaret ifølge Radio24syv.

De lækkede oplysninger drejer sig om blandt andet om navne, telefonnumre, e-mail-adresser og brugernavne til en ikke oplyst platform i Forsvarets it-system.

Forsvaret kalder selv lækagen en "sikkerhedsbrist" i anmeldelsen til Datatilsynet. Ekspert i it-sikkerhed Peter Kruse vurderer over for Radio24syv, at lækagen er alvorlig, da oplysningerne kan bruges til at hacke Forsvaret.

I de fem år oplysningerne var tilgængelige, kunne alle og enhver få adgang til oplysningerne via søgemaskiner som Google og Bing.

Ifølge anmeldelsen fra Forsvaret har der været to tilfælde, hvor mindst én person i udlandet uden tilknytning til Forsvaret har tilgået oplysningerne.

Forsvaret skriver i et skriftligt svar til Radio24syv, at det er sket fra henholdsvis Holland og USA, men Forsvaret ønsker ikke at svare på, om det har været den samme person, som begge gange har tilgået oplysninger.

Ifølge Peter Kruse er det næppe oplysninger, man tilfældigt er faldet over på internettet.

- Man må næsten tro, at der er blevet lavet en meget specifik søgning efter oplysninger af denne karakter, siger han.

Det fremgår af anmeldelsen til Datatilsynet, at Forsvarets Efterretningstjeneste kategoriserer et ukendt antal af de berørte ansatte som "nøglepersoner".

Det er uvist, hvad der præcist menes med "nøglepersoner", men i et skriftligt svar oplyser Forsvaret følgende til Radio24syv:

- Blandt de mange ansatte, der arbejder inden for Forsvarsministeriets område, er der en række medarbejdergrupper, der efter Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering er særligt udsatte for fremmed efterretningsindhentning.

- Det skyldes deres arbejdsområder eller adgang til informationer om eksempelvis Forsvarets virke. Disse betegnes som nøglepersoner eller særligt personel.

Forsvaret skriver til Radio24syv, at det er "beklageligt", at der er sket et brud på persondatasikkerheden for de berørte medarbejdere i Forsvaret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce