Annonce
112

Opmærksom læser: Grænsebetjente har fået det mere behageligt

Det var ved grænseovergangen i Kruså, at der først blev installeret en ny pavillon. Foto: Claus Thorsted
Personalet ved de tre dansk-tyske grænseovergange, hvor der er kontrol, kan glæde sig over bedre faciliteter.

Kruså: I begyndelsen af januar 2016 valgte Danmark at indføre en midlertidig grænsekontrol ved grænseovergangene i Kruså og Padborg samt ved motorvejs-grænseovergangen tæt ved Frøslev.

Langsomt men sikkert er forholdene for personalet ved de tre grænseovergange blevet forbedret, og om kort tid vil der være opsat tre nye pavilloner alle tre steder. Den første pavillon blev sat op i Kruså, og det har en opmærksom læser fra Kruså gjort JydskeVestkysten opmærksom på via Aaben By.

Pavillonerne skal gøre udførelsen af arbejdet ved grænsen mere behageligt.

- De nye midlertidige og flytbare pavilloner har til formål at forbedre forholdene for personalet ved grænsen, når disse eksempelvis skal foretage sagsbehandling og i øvrigt opholder sig på grænsen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Annonce
De nye midlertidige og flytbare pavilloner har til formål at forbedre forholdene for personalet ved grænsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi

Opkobling til fibernet

De nye pavilloner ved de dansk-tyske grænseovergange er produceret af Mobilhouse i Fredericia, hvor de er lejet, efter at Rigspolitiet har haft dem i udbud.

- I de nye og tidssvarende pavilloner, som erstatter de gamle og udtjente pavilloner, er der selvfølgelig varme og adgang til toiletfaciliteter. Der er opkobling til fibernet, og de er indrettet med relevante møbler, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Hver pavillon består af moduler, og et modul er på 4 gange 10 meter.

Ved grænseovergangen i Kruså blev der den 28. november opsat en pavillon med to moduler til sagsbehandling og personalet. Den 4. december blev der i Padborg opsat en tilsvarende pavillon bestående af to moduler til samme formål.

- Senere vil der også i Frøslev blive opsat en pavillon bestående af tre moduler. En til sagsbehandling og to til personalet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Pavillonen i Kruså består af to moduler. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce