Annonce
Indland

Opråb fra militærchefer: Grænsekontrol presser Forsvaret

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
To chefer i militæret mener, at der går tid fra vigtige øvelser, når soldater bruges til at vogte grænsen.

Grænsekontrol og opgaver med at bevogte rundt i Danmark går ud over danske soldaters træning.

Desuden tager det tid fra vigtige militære øvelser, der skal ruste hærens tropper til internationale missioner.

Sådan lyder advarslen fra hærchef Michael Lollesgaard og brigadegeneral Henrik Lyhne. Det skriver Jyllands-Posten.

Begge militærchefer mener, at det har konsekvenser, at specialuddannede soldater skal aflaste politiet.

I øjeblikket er 248 soldater indsat til grænsekontrol og bevogtning.

Det betyder ifølge Henrik Lyhne, at det er svært at finde soldater nok til øvelser, der er nødvendige for at opbygge den danske brigade, som Danmark har lovet.

- Jeg har reelt kun halvdelen af soldaterne til rådighed til daglig. Vi skal huske, at soldaterne også har andre opgaver i for eksempel Afghanistan, Irak og Kosovo. Ved den største øvelse, som vi holdt for nylig, kunne vi samle 2000, siger Lyhne, der står i spidsen for en brigade på 3000 mand.

Han tilføjer, at soldaterne kun bruger måske fem procent af deres færdigheder, når de står ved grænsen.

Hærchef Michael Lollesgaard er enig. Han siger til Jyllands-Posten, at Forsvaret er tæt på smertegrænsen.

I Folketinget kræver Venstre, Dansk Folkeparti og De Radikale svar fra regeringen på kritikken.

Venstre og DF åbner for, at Hjemmeværnet kan overtage mere af grænsekontrollen fra soldaterne.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviser kritikken. Hun siger, at Forsvaret har til opgave at passe på Danmark. Det "indebærer grænsekontrol og bevogtning".

Forsvarschef Bjørn Bisserup erkender, at Forsvaret har travlt. Men han siger til Jyllands-Posten, at det er en opgave, som politikerne har besluttet, at der skal løses af Forsvaret.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce