Annonce
Indland

Opråb fra militærchefer: Grænsekontrol presser Forsvaret

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
To chefer i militæret mener, at der går tid fra vigtige øvelser, når soldater bruges til at vogte grænsen.

Grænsekontrol og opgaver med at bevogte rundt i Danmark går ud over danske soldaters træning.

Desuden tager det tid fra vigtige militære øvelser, der skal ruste hærens tropper til internationale missioner.

Sådan lyder advarslen fra hærchef Michael Lollesgaard og brigadegeneral Henrik Lyhne. Det skriver Jyllands-Posten.

Begge militærchefer mener, at det har konsekvenser, at specialuddannede soldater skal aflaste politiet.

I øjeblikket er 248 soldater indsat til grænsekontrol og bevogtning.

Det betyder ifølge Henrik Lyhne, at det er svært at finde soldater nok til øvelser, der er nødvendige for at opbygge den danske brigade, som Danmark har lovet.

- Jeg har reelt kun halvdelen af soldaterne til rådighed til daglig. Vi skal huske, at soldaterne også har andre opgaver i for eksempel Afghanistan, Irak og Kosovo. Ved den største øvelse, som vi holdt for nylig, kunne vi samle 2000, siger Lyhne, der står i spidsen for en brigade på 3000 mand.

Han tilføjer, at soldaterne kun bruger måske fem procent af deres færdigheder, når de står ved grænsen.

Hærchef Michael Lollesgaard er enig. Han siger til Jyllands-Posten, at Forsvaret er tæt på smertegrænsen.

I Folketinget kræver Venstre, Dansk Folkeparti og De Radikale svar fra regeringen på kritikken.

Venstre og DF åbner for, at Hjemmeværnet kan overtage mere af grænsekontrollen fra soldaterne.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviser kritikken. Hun siger, at Forsvaret har til opgave at passe på Danmark. Det "indebærer grænsekontrol og bevogtning".

Forsvarschef Bjørn Bisserup erkender, at Forsvaret har travlt. Men han siger til Jyllands-Posten, at det er en opgave, som politikerne har besluttet, at der skal løses af Forsvaret.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce