Annonce
Sydjylland

Opråb fra militærchefer: Grænsekontrol presser Forsvaret

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviser kritik fra militærchefer og siger, at Forsvaret har til opgave at passe på Danmark, hvilket indebærer grænsekontrol og bevogtning. (Arkivfoto) Henning Bagger/Ritzau Scanpix
To chefer i militæret mener, at der går tid fra vigtige øvelser, når soldater bruges til at vogte grænsen.

Grænsekontrol og opgaver med at bevogte rundt i Danmark går ud over danske soldaters træning.

Desuden tager det tid fra vigtige militære øvelser, der skal ruste hærens tropper til internationale missioner. Sådan lyder advarslen fra hærchef Michael Lollesgaard og brigadegeneral Henrik Lyhne. Det skriver Jyllands-Posten. Begge militærchefer mener, at det har konsekvenser, at specialuddannede soldater skal aflaste politiet. I øjeblikket er 248 soldater indsat til grænsekontrol og bevogtning. Det betyder ifølge Henrik Lyhne, at det er svært at finde soldater nok til øvelser, der er nødvendige for at opbygge den danske brigade, som Danmark har lovet.

- Jeg har reelt kun halvdelen af soldaterne til rådighed til daglig. Vi skal huske, at soldaterne også har andre opgaver i for eksempel Afghanistan, Irak og Kosovo. Ved den største øvelse, som vi holdt for nylig, kunne vi samle 2000, siger Lyhne, der står i spidsen for en brigade på 3000 mand.

Han tilføjer, at soldaterne kun bruger måske fem procent af deres færdigheder, når de står ved grænsen. Hærchef Michael Lollesgaard er enig. Han siger til Jyllands-Posten, at Forsvaret er tæt på smertegrænsen.

Annonce

Afvisende forsvarsminister

I Folketinget kræver Venstre, Dansk Folkeparti og De Radikale svar fra regeringen på kritikken. Venstre og DF åbner for, at Hjemmeværnet kan overtage mere af grænsekontrollen fra soldaterne. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviser kritikken. Hun siger, at Forsvaret har til opgave at passe på Danmark. Det "indebærer grænsekontrol og bevogtning". Forsvarschef Bjørn Bisserup erkender, at Forsvaret har travlt. Men han siger til Jyllands-Posten, at det er en opgave, som politikerne har besluttet, at der skal løses af Forsvaret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce