Annonce
Tønder

Opråb: Sjældne zeppelin-effekter risikerer at rådne væk for altid

Det står skidt til med Zeppelin og Garnisionsmuseum Tønder. Bygningerne er utilsvarende og slidt af tidens tand. Nu vil man sikre det uvurderlige indhold ved at flytte det til en ny lokalitet indtil det nye zeppelinmuseum er på plads og kan huse de historiske effekter fra første verdenskrig. Foto: Martin Franciere
Medlem af den politisk styregruppe for det kommende zeppelin-museum i Tønder, Harald Christensen, advarer om, at sjældne og uvurderlige effekter fra Zeppelin og Ganrnisionsmuseum Tønder risikerer at gå tabt for altid. Derfor haster det med at finde en løsning for museets effekter fra første verdenskrig.

TØNDER: Sjældne og uvurderlige effekter fra Zeppelin- og Garnisonsmuseum Tønder risikerer at gå bort for altid, hvis ikke der snart findes en løsning.

Advarslen kommer fra bestyrelsesmedlem i den politiske styregruppe for det kommende zeppelin-museum, Harald Christensen (S). Han forsøgte senest at råbe lokalpolitikerne op under det seneste kommunalbestyrelsesmøde, hvor strategien for det nye zeppelin-museum blev vedtaget enstemmigt. Men indtil det er færdigt, må der gøres noget, var budskabet:

- Nogle af effekterne på Zeppelin- og garnisonsmuseet er fugtige og jordslåede. De ligger jo i en tidligere lagerbygning, hvor der ikke er varme. Derfor er der fugtigt og vådt i bygningen, siger Harald Christensen og tilføjer, at museet i Tønders udkant længe har døjet med bygninger, der forfalder. Blandt andet har det gennem længere tid dryppet ind gennem loftet, når det regner.

- De (Zeppelin- og Garnisonsmuseum Tønder, red.) har ingen penge og møgelendige bygninger, og det er ikke blevet bedre med tiden. Det kører på pumperne, og vi har fået et meget kritisk opråb fra zeppelin- og garnisonsmuseet, konstaterer Harald Christensen.

Annonce
Ingen ved, hvor længe der går, før det nye museum er klar til at udstille de værdifulde effekter. Om der går tre eller fem år, det ved vi ikke. Derfor er det så vigtigt at redde effekterne nu.

Harald Christensen (S), om uvurderlige effekter fra første verdenskrig.

Flere år undervejs

Zeppelin- og Garnisonsmuseet i Tønder har gennem mange år været drevet af en gruppe af engagerede og fremsynede frivillige med museets tidligere formand, Manfred Petersen, i spidsen.

Men i forbindelse med, at man vil etablere et nyt zeppelinmuseum i den tidligere flyhangar i Soldaterskoven, skal en række af effekterne fra det gamle museum over i det nye. Men det kommer ikke til at ske de første år. Derfor haster det med at sikre effekterne for eftertiden, siger Harald Christensen, der i slutningen af sidste uge deltog i et bestyrelsesmøde i den politiske styregruppe, hvor emnet var på dagsordenen.

- Ingen ved, hvor længe der går, før det nye museum er klar til at udstille de værdifulde effekter - zeppelinmuseet bliver i hvert fald ikke færdigt de første år. Om der går tre eller fem år, det ved vi ikke. Derfor er det så vigtigt at redde effekterne nu, siger Harald Christensen.

Respekt for museum

Harald Christensen og resten af den politiske styregruppe håber, at der kan findes plads til effekterne fra Zeppelin- og Garnisonsmuseum Tønder på en anden adresse, og at museum og effekter på samme tid kan komme på Tønder Kommunes kultur- og fritidsudvalgs budget.

- Jeg håber på, at kultur- og fritidsudvalget kan finde penge på budgettet for 2021 til at reetablere udstillingen i andre, nye lokaler, siger han.

Harald Christensen oplyser, at den politiske styregruppe lige nu er ved at lave nye vedtægter for det eksisterende garnisonsmuseum, så effekterne kan overdrages til det kommende museum. Den socialdemokratiske politiker understreger, at alt skal ske med respekt for både den nuværende udstilling og for selve Zeppelin- og Garnisonsmuseet og dets fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce