Annonce
Sønderborg

Opråb til Sønderborg Byråd: Smid Nature Energy for døren

Biogasanlægget i Kværs. Foto: Ludvig Dittmann

Læserbrev til Sønderborg byråd. Endelig fik I øjnene op for at der foregår noget i Kværs. Der bliver bygget tårnhøje siloer uden tilladelse. Disse siloer som ifølge Niras miljørapport ikke bliver væsentlig synlig.

De kan ses overalt og falder ikke i med naturen. Naturen omkring Kværs, denne findes ikke ligeså andet sted i Danmark, og som Sønderborg kommune selv har beskrevet den i en landskabsrapport fra 2017, så er den en ”Meget særlig natur med de ”østrigske bakker””.

Denne natur smadrer Sønderborg byråd med lynets hast for at få et meget tungt industrianlæg (miljøklasse 7) placeret. Anlægget skal bygges fordi CO2 besparelser ikke kender kommunegrænser, men 80 procent af biomassen vil blive hentet i Aabenraa kommune.

Annonce

Lige vest for kommunegrænsen ved Kliplev bygger SBS et storskala biogasanlæg i et velplanlagt område, med tilkørselsforhold uden brug af ekspropriation for at få adgang. Anlægget i Kliplev er samtidig placeret i takt med statens egne anbefalinger om 50 km imellem storskala bigasanlæg og placering i nær forbindelse med større veje og hovedveje.

Yderligere kan det nævnes, at selskabet Nature Energy er utroværdigt. Selskabets bestyrelsesformand Peter Gemælke lovede befolkning i Kværs ”hvis der bygges i Kliplev, kommer der ikke et i Kværs”. Nature Energy giver også deres leverandører en klar garanti om, at Nature Energy er gode naboer og ikke bygger biogasanlæg, hvis der bliver protesteret imod det.

Kære Sønderborg Byråd, nu har Nature Energy også brudt loven og bygget uden byggetilladelse. Det er nu, I har chancen for at smide selskabet for døren og lytte til de mennesker, som betaler jeres løn og kan give jer stemmer til næste kommunalvalg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Se på kortet her hvor der er problemer: Sønderjyske udlejere holder på pengene og udskriver store regninger

Annonce