Annonce
Aabenraa

Oprørende at Aabenraa Kommune spiller Per Horups spil

Annonce

Læserbrev: Retten i Sønderborg har den 5. oktober afsagt dom i den sag, vi beboere i Skovparken rejste imod entreprenør Per Horup.

Dommen fulgte det forslag til forlig, som dommeren lagde op til ved afslutningen på retsforhandlingerne: Per Horup dømmes til at betale i alt 800.000 kr. til ejerne af boligerne nr. 42-66.

De fire boliger i nr. 42 ligger i et andet Horup-selskab end boligerne 44-66. Nr 42 er tilkendt 133.333 kr., medens nr. 44-66 er tilkendt 666.666 kr. Udgifterne ved opførelse af støjmuren har været 999.000 kr., og hver bolig har indbetalt 45.000 kr. til formålet.

Retten har talt, og vi afventer betaling. Men Per Horup har afvist at garantere for betaling, idet hans selskab ”Horup Skovparken a/s” er så godt som tømt for værdier.

Sådan undgår man at følge en domstols afgørelse. Eller sagt på en anden måde: Dommen siger, at vi har ret, men virkeligheden er, at vi ikke får ret. Vi overvejer nu næste skridt.

Per Horup er dømt til at betale, men kan grine hele vejen hen til banken, når han skal se til sine mange millioner.

At Per Horup snyder os, er ikke overraskende. Men at Aabenraa Kommune i den grad har spillet hans spil, er intet andet end oprørende. Det er en kommunes pligt at påse, at en bygherre overholder planlovens bestemmelser. Nu har Retten fastslået gældende ret, at det naturligvis er Per Horup, og ikke beboerne på Skovparken, der har pligt til at opføre støjmuren.

Hvorfor politianmeldte kommunen alligevel hver enkelt beboer med krav om bøder og dagbøder, medens de frafaldt anmeldelsen mod Per Horup?

Har man ikke jurister ansat i Aabenraa Kommune?

Redaktionel bemærkning: JydskeVestkysten har forelagt borgmester Thomas Andresen (V), kommunaldirektør Tom Ahmt og Per Horup kritikken fra de fire grundejere i Skovparken, men ingen af dem har ønsket at svare. 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Høje bankgebyrer dræner små foreningers pengekasser: Priser kan svinge med flere tusinde fra bank til bank

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Aabenraa For abonnenter

Færre busafgange: Familielivet på Vollerup Byvej kræver mange bilture

Annonce