Annonce
Indland

Oprydning efter giftforurening bliver dyrt for Region Syd

Lene Esthave/Ritzau Scanpix
Hvis der skal ryddes op efter jordforureninger, må staten ryste op med flere penge, siger miljøudvalgsformand.

Det kan blive en bekostelig affære at få ryddet op efter forureningen ved Himmark Strand på Nordals.

Det siger formanden for miljøudvalget i Region Syddanmark, Jørn Lehmann Petersen (S).

- Jeg synes nok, at de 10-20 millioner kroner, vi har til fysisk oprydning om året, de har fået ben at gå på hos os.

- Så hvis man mener, der skal gøres en indsats mod jordforurening, så skal der helt anderledes midler på bordet.

- Ellers ender vi med at sende regningen videre til næste generation, og det bliver det bestemt ikke billigere af, siger han.

Danfoss deponerede i perioden fra 1950 til 1967 affald fra virksomhedens produktion.

Det har ført til fund af klorholdige dioxiner og senest det kræftfremkaldende stof vinylklorid ud for Himmark Strand.

Styrelsen for Patientsikkerhed har anbefalet, at der indføres et badeforbud på en 600 meter lang strækning.

Region Syddanmark arbejder på at kortlægge den nøjagtige placering af kilden til forureningen.

Når man har den viden, kan det ifølge miljøudvalgsformanden komme på tale at forsøge at fjerne forureningskilden.

Selv om det er Danfoss, der har deponeret affaldet, kan man ifølge miljøudvalgsformanden ikke bare vælte regningen over på virksomheden.

- På daværende tidspunkt var der ikke lovgivning, der forbød den slags. Tværtimod skete det med myndighedernes tilladelse.

- Så vi kan jo ikke komme løbende bagefter, siger udvalgsformanden.

Han har dog en forventning om, at Danfoss vil bidrage til finansieringen.

- Vi har en god dialog med Danfoss, og de har stillet os i udsigt, at de godt vil bidrage i et ikke nærmere bestemt omfang, når vi har fastlagt, hvor kilden til forureningen er, siger han.

Det ændrer ifølge udvalgsformanden ikke på, at staten bør ryste op med flere penge til regionerne til at håndtere de såkaldte generationsforureninger.

Region Syddanmark har to store oprydningsopgaver efter det tidligere Grindstedværket - ved Grindsted by og Kærgård Klitplantage nord for Esbjerg.

Regionerne har tidligere skønnet, at de samlede udgifter til de ni generationsforureninger beløber sig til mellem to og fire milliarder kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Her uddeler politiet bøder på stribe

Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce