Annonce
Erhverv

Oprydning kostede Ewii A/S 150 mio. kroner

Adm. direktør i Ewii præsenterede torsdag både fremtidens strategi for selskabet og gjorde boet op for de udviklingsselskaber, som blev etableret under den gamle ledelse. Arkivtoto: Peter Leth-Larsen

Ewii-koncernen har gjort boet op efter man har afviklet den række af udviklingsselskaber, som i årevis har påført selskabet blodrøde tal. Tabet kunne have været knap 60 mio. kroner større, end de 150 mio. kroner, det tegner til.

Trekantområdet: Det har gjort ondt på energikoncernen Ewii A/S at skille sig af med de underskudsgivende selskaber, som blev en del af koncernen under den tidligere ledelse. Tabene er samlet på 150 mio. kroner, kunne adm. direktør for Ewii A/S Lars Bonderup Bjørn torsdag præsentere for repræsentantskabet.

- Iderne var måske gode, men ejerskabet var ikke, så derfor har det været afgørende, at vi har kunnet finde nye ejere, sagde Lars Bonderup Bjørn.

Siden årsskiftet har Ewii skilt sig af med fire selskaber og aktiviteter i selskabet Ewii Teknik. Det betyder, at Ewii i dag beskæftiger 100 mand færre end 1. janaur, men nedskæringen har kun betydet afskedigelse af 20 mand.

- Og jeg kan konstatere, at det har været en god beslutning for Ewii, sagde Lars Bonderup Bjørn.

Annonce

Ideerne var gode nok, men vi var ikke de rigtige ejere.

Adm. direktør Lars Bonderup Bjørn

Løbet var kørt

Beslutningen om at afhænde selskaberne har der ikke været tvivl om.

- Vi kunne måske have investeret mere, og håbet på, at det gik godt, men det var der ingen, der troede på, sagde Lars Bonderup Bjørn.

Tabet på 150 mio. kroner er stort, men det kunne have været værre, lød trøsten fra direktøren.

Det mest udfordrende selskab at få afhændet var de små elektriske køretøjer Triplen, men løsningen blev at overdrage samtlige aktiver til det hollandske selskab Noorentz mod en aktiepost på 21 pct.

- Da vi solgte mobility, skulle vi have det værdiansat, og vi endte med at få 35 mio. kroner for resterne af Mobility. Det betød, at vi ikke skulle have penge op af lommen, og vi har fået en værdi i form af et ejerskab, som måske kan måske give bonus på længere sigt, sagde Lars Bonderup Bjørn.

Også frasalget af selskabet Fuel Cells i Odense kunne have givet et markant større tab end de 54 mio. kroner, det er gjort op til.

- Hvis vi havde lukket selskabet ned, ville vi have været forpligtet til at tilbagebetale forskningsmidler på 23 mio. kroner, forklarede Lars Bonderup Bjørn.

Underskud på vej

Beslutningen om at frasælge aktiviteterne traf bestyrelsen i kølvandet på den stormfulde afsked med den tidligere ledelse. Udviklingsselskaberne har de seneste år påført kocernen samlede tab på op til 100 mio. kroner, og bestyrelsen ville ikke længere se til.

På plus-siden kunne Lars Bonderup Bjørn glæde sig over, at salget af et andet af Ewiis udviklingsselskaber Nianet A/S har givet et afkast, som rammer årsregnskabet i 2018.

- Det solgte vi for et par år siden, men det er først nu salget er godkendt af konkurrencestyrelsen, så indtægten kan vi bogføre i år med 163 mio. kroner. Så det ophæver i realiteten tabet på de andre, sagde han.

Tabet på de kommercielle selskaber påvirker imidlertid årsregnskabet, som Lars Bonderup Bjørn med garanti kan spå ender i underskud.

- Vores investeringsselskab er afhængig af aktiemarkedet og lige nu er vi i minus. Det kan ændre sig de kommende måneder, men jeg kan med sikkerhed sige, at vores årsresultat bliver negativt, sagde Lars Bonderup Bjørn.

Ewii havde budgetteret med et plus på knap 70 mio. kroner.

Der var budgetteret med et overskud i koncernen på 69 mio. kroner, men forventningen er

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce