Annonce
Erhverv

Oprydning kostede Ewii A/S 150 mio. kroner

Adm. direktør i Ewii præsenterede torsdag både fremtidens strategi for selskabet og gjorde boet op for de udviklingsselskaber, som blev etableret under den gamle ledelse. Arkivtoto: Peter Leth-Larsen

Ewii-koncernen har gjort boet op efter man har afviklet den række af udviklingsselskaber, som i årevis har påført selskabet blodrøde tal. Tabet kunne have været knap 60 mio. kroner større, end de 150 mio. kroner, det tegner til.

Trekantområdet: Det har gjort ondt på energikoncernen Ewii A/S at skille sig af med de underskudsgivende selskaber, som blev en del af koncernen under den tidligere ledelse. Tabene er samlet på 150 mio. kroner, kunne adm. direktør for Ewii A/S Lars Bonderup Bjørn torsdag præsentere for repræsentantskabet.

- Iderne var måske gode, men ejerskabet var ikke, så derfor har det været afgørende, at vi har kunnet finde nye ejere, sagde Lars Bonderup Bjørn.

Siden årsskiftet har Ewii skilt sig af med fire selskaber og aktiviteter i selskabet Ewii Teknik. Det betyder, at Ewii i dag beskæftiger 100 mand færre end 1. janaur, men nedskæringen har kun betydet afskedigelse af 20 mand.

- Og jeg kan konstatere, at det har været en god beslutning for Ewii, sagde Lars Bonderup Bjørn.

Annonce

Ideerne var gode nok, men vi var ikke de rigtige ejere.

Adm. direktør Lars Bonderup Bjørn

Løbet var kørt

Beslutningen om at afhænde selskaberne har der ikke været tvivl om.

- Vi kunne måske have investeret mere, og håbet på, at det gik godt, men det var der ingen, der troede på, sagde Lars Bonderup Bjørn.

Tabet på 150 mio. kroner er stort, men det kunne have været værre, lød trøsten fra direktøren.

Det mest udfordrende selskab at få afhændet var de små elektriske køretøjer Triplen, men løsningen blev at overdrage samtlige aktiver til det hollandske selskab Noorentz mod en aktiepost på 21 pct.

- Da vi solgte mobility, skulle vi have det værdiansat, og vi endte med at få 35 mio. kroner for resterne af Mobility. Det betød, at vi ikke skulle have penge op af lommen, og vi har fået en værdi i form af et ejerskab, som måske kan måske give bonus på længere sigt, sagde Lars Bonderup Bjørn.

Også frasalget af selskabet Fuel Cells i Odense kunne have givet et markant større tab end de 54 mio. kroner, det er gjort op til.

- Hvis vi havde lukket selskabet ned, ville vi have været forpligtet til at tilbagebetale forskningsmidler på 23 mio. kroner, forklarede Lars Bonderup Bjørn.

Underskud på vej

Beslutningen om at frasælge aktiviteterne traf bestyrelsen i kølvandet på den stormfulde afsked med den tidligere ledelse. Udviklingsselskaberne har de seneste år påført kocernen samlede tab på op til 100 mio. kroner, og bestyrelsen ville ikke længere se til.

På plus-siden kunne Lars Bonderup Bjørn glæde sig over, at salget af et andet af Ewiis udviklingsselskaber Nianet A/S har givet et afkast, som rammer årsregnskabet i 2018.

- Det solgte vi for et par år siden, men det er først nu salget er godkendt af konkurrencestyrelsen, så indtægten kan vi bogføre i år med 163 mio. kroner. Så det ophæver i realiteten tabet på de andre, sagde han.

Tabet på de kommercielle selskaber påvirker imidlertid årsregnskabet, som Lars Bonderup Bjørn med garanti kan spå ender i underskud.

- Vores investeringsselskab er afhængig af aktiemarkedet og lige nu er vi i minus. Det kan ændre sig de kommende måneder, men jeg kan med sikkerhed sige, at vores årsresultat bliver negativt, sagde Lars Bonderup Bjørn.

Ewii havde budgetteret med et plus på knap 70 mio. kroner.

Der var budgetteret med et overskud i koncernen på 69 mio. kroner, men forventningen er

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce