Annonce
Rejser

Opskrift fra Fish ’n’ Ship: Gin & tonic-rimmet havørred

Fiskeguide Claus Eklundh Christensens opskrift på rimmet havørred med gin og tonic er en af hans favoritter. Han er nabo til Mosgaard Gin, så det er det mærke, han selv bruger. Foto: Niklas Haugegaard Albrechtsen
Retten er lækker som snack eller forret og er simpel at tilberede, men det er vigtigt at huske den lange fryse- og trækketid.

Husk

Frys fisken i 24 timer og giv den derefter 24 timers køletid (nærmere forklaring findes under fremgangsmåde). De 24 timer i fryseren ved -20 grader er vigtig for at komme eventuelle parasitter i fisken til livs. Husk også en god køkkenhygiejne, når fisken tilberedes.

Annonce

Ingredienser

Cirka 600 gram fersk, benfri havørredfilet

10-15 tørrede enebær

50-60 gram salt

50 gram sukker

½ dl Mosgaard Dry Gin (Taste Spicy Lime)

1½ dl Fever-Tree tonic (Naturally Light)

Annonce

Fremgangsmåde

1) Læg fileten i fryseren i 1 døgn. Tag den ud og læg den i et fad, der ikke er meget større, end at fileten lige passer i.

2) Knus enebærrene i en morter. Bland salt, sukker og enebær i en skål og fordel blandingen over fileten, så den er helt dækket. Hæld gin og tonic ved og dæk fadet med husholdningsfilm. Sæt den på køl i 12 timer. Vend fileten og dæk den igen med husholdningsfilm. Sæt den tilbage på køl i yderligere 12 timer. Så er fisken klar. Hvis du har tid, kan du lade den trække i 36 timer.

3) Skær fileten i tynde skiver, og så er den klar til servering. Du kan for eksempel servere retten med ristet rugbrød, en håndfuld frisk dild, mild rygeostcreme, agurk, tonic-syltede agurkstrimler, flødeost og avokado.

God appetit.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce