Når efterår og vinter for alvor sætter ind med regn, rusk og kulde, er der ifølge godsejerfrue Clara Rosenkrantz noget ganske særligt over at spise smørristede kastanjer. Det er utrolig lækkert at lave dem over åben ild, men også fint at stege dem på panden. På Glorup Gods holder vi meget af at lave dem op til jul, da det er stemningsfuldt at riste dem over åben ild og høre julesange.
Til fire personer.
Ingredienser
500 g friske spise kastanjer
1 spsk. salt
100 g smør
Annonce
Fremgangsmåde
Skær skallen af kastanjerne. Det er noget af et pillearbejde, så hav tålmodighed og en skarp, lille kniv.
Smelt smørret på panden og steg kastanjerne, til de er gyldne og sprøde udenpå. I omkring 15 minutter.
Drys med salt og servér straks.
Annonce