Annonce
Varde

Deres hyggelige lørdag: Først bingo og så på værtshus

Jeanne Larsen, tv., og Bettina Hamann. Spillet er i gang. Foto: Annett Bruhn

Varde: Jeanne Larsen og Bettina Hamann sidder side om side klar med lilla tush til at duppe bingoplader.

Det er lørdag, og de har kendt hinanden siden de blev veninder på stamværtshuset Pub 17.

Det er socialt og det er hyggeligt, og nogle gange vinder vi også, siger de to om at spille bingo.

- Sidste måned vandt jeg 10.000 kroner. På bingo og på den enarmede, siger Bettina Hamann, der spiller på enarmet i Vardecentret.

Hun erkender blankt, at andre måneder sætter hun til gengæld penge til. Begge kvinder er på det rene med, at de er så bidt af at spille, at de skal passe på, og det gør de så. Bettina er 48, Jeanne er 54, og de har ingen skrupler ved at fortælle, at deres sociale liv foregår på værtshus og med spil.

- Der er ikke mange tilbage i min familie. Kun min søster, og hun bor på Sjælland, så der er ikke nogen til at dunke mig i hovedet, siger Jeanne Larsen og griner.

Hun har her i sommer udvidet hyggen med et kolonihavehus, når hun altså ikke er i sit flexjob 15 timer om ugen i Fakta i Nørre Nebel. Bettina Hamann er førtidspensioneret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Annonce