Annonce
Tønder

Opstillet: Venstre sender politisk veteran ud i kamp om krydserne

Susanne Linnet, Møgeltønder, her sammen med spidskandidat Martin Iversen, der ligeledes bor i Møgeltønder. Billedet er fra Venstres opstillingsmøde i Agerskov sidste år, hvor Susanne Linnet var blandt de Venstre-politikere, der bakkede op om Martin Iversen. Til venstre ses fotograf Kurt Gabs, der var partiets officielle fotograf ved opstillingsmødet. Foto: Uwe Iwersen
Venstre-medlemmerne i Møgeltønder har genopstillet Susanne Linnet som deres lokale kandidat til kommunalvalget. Susanne Linnet har været med i politik i mange år, blandt andet som sit partis folketingskandidat.

MØGELTØNDER: Det bliver med den 60-årige Susanne Linnet, at Venstre-vælgerforeningen i Møgeltønder håber på at blive repræsenteret i kommunalbestyrelsen efter valget i november.

Susanne Linnet er netop blevet genopstillet som vælgerforeningens kandidat, og hendes navn vil dermed blive optaget som en af de 35 kandidater, som Venstre i Tønder Kommune forventes at opstille.

Hvordan holder man opstillingsmøde i disse corona-tider?

Annonce

Svaret leveres af formanden for Venstre i Møgeltønder, Torben Nielsen.

- Vi skrev ud til alle medlemmer og bad om forslag til vores lokale kandidat. I det svar vi fik, var der kun et navn, nemlig Susanne Linnet. På den baggrund var der ikke behov for en egentlig afstemning, beretter formanden.

Med i mange år

Susanne Linnet, der er uddannet sygeplejerske og nu er afdelingsleder, har været med i kommunalpolitik i mange år. Inden kommunalreformen i 2006/2007 var hun medlem af kommunalbestyrelsen i Bredebro. I 2013 blev hun valgt til kommunalbestyrelsen i Tønder, hvor hun opnåede genvalg i 2017. Susanne Linnet har også tidligere været medlem i regionsrådet, hvor hun var formand i ligestillingsudvalget. Tilbage i 2015 var hun endvidere Venstres folketingskandidat i Tønderkredsen. Dog uden at blive valgt.


Vi skrev ud til alle medlemmer og bad om forslag til vores lokale kandidat. I det svar vi fik, var der kun et navn, nemlig Susanne Linnet.

Torben Nielsen, formand for Venstre i Møgeltønder


Susanne Linnet er overbevist om, at skolepolitik kommer til at spille en vigtig rolle i den forestående valgkamp og den efterfølgende valgperiode.

- Alt for mange af vores unge går ud af folkeskolen uden en afgangseksamen. Vi har været oppe på, at hver ottende elev ikke fik noget papir. Det er blevet bedre, men der er lang vej igen. Vi skal undgå, at de unge ender på passiv forsørgelse. Det er vigtigt, at vores skoler skal præstere i top,  siger Susanne Linne0.

Annonce

Miste formandsposten

Hun var i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2017 formand for arbejdsmarkedsudvalget. Ved konstitueringen efter valget i 2017, hvor hun med 228 personlige stemmer opnåede det 31. og dermed sidste mandat, følte hun sig overset og  mistede formandsposten. Det fik hende til at overveje sin politiske fremtid i Venstre. Hun valgte at blive i partiet, og var efterfølgende en støtterne bag Venstres ny spidskandidat, Martin Iversen, der, som hun selv, er bosat i Møgeltønder.

Ud over det politiske arbejde, hvor hun i dag er medlem af arbejdsmarkedsudvalget og medlem af landdistrikt- og bosætningsudvalget, er Susanne Linnet blandt andet formand for  Naturcenter Tønnisgård på Rømø.

Ud over til kommunalbestyrelsen i Tønder stiller Susanne Linnet den 16. november også op til regionsrådet.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce