Annonce
Tarm

Optimistisk storkeforening: Kun et spørgsmål om tid, før storken igen yngler ved Skjern Å

For anden sommer i træk er storkereden i Bækmarksbro beboet. Flere storke er kommet til Danmark. Arkivfoto: Benny Gade
Stor fremgang i antallet af storke giver nye forhåbninger om, at den populære fugl igen slår sig ned omkring Skjern Å. Derfor bliver der til efteråret sat gang i renovering og byggeri af reder i området.
Annonce

SKJERN: - Havde du spurgt mig for bare to-tre år siden, om der ville komme storke ved Skjern Å, havde jeg svaret, at det ville være tvivlsomt. Nu vil jeg sige, at det er slet ikke usandsynligt. Det er et spørgsmål om tid, og i løbet af fem til ti år er det ikke urealistisk, at der er storke.

Prognosen kommer fra Jess Frederiksen, formand for foreningen Storkene.dk, og det er rigtig gode nyheder for folk, der drømmer om at få besøg af den langbenede og -næbbede gæst i området ved Skjern Å.

I de seneste måneder har storkene vakt stor interesse i befolkningen. For bare to år siden var der to storkepar i Danmark. Nu er der syv par, og mange har fulgt dramaet på reden i Smedager, ligesom mange lige nu følger med i storkelivets gang hos Yvonne og Kjeld i Bækmarksbro, hvorfra der sendes live-TV.

I hundredevis af ungstorke er lige nu ude og se på det danske land, og en af de mest interessante storkeområder er netop omkring Skjern Å. Derfor er foreningen nu klar til at gøre området endnu mere interessant for storke, så de kan slå sig ned for at yngle. I løbet af efteråret går foreningen i gang med et projekt, der skal skabe fire nye storkereder i området, plus istandsættelse af rederne i Skjern og Tarm.

Foreningen har fået en masse henvendelser fra folk, der gerne vil have en storkerede, men selvom ådalen er et godt sted for storken, er det slet ikke alle steder, der er lige gode. Derfor bliver stederne også vurderet via luftfotos og ved besigtigelse for at sikre, at der er optimale muligheder, blandt andet for at finde føde. Og faktisk er det slet ikke uforstyrrede steder, der er attraktive.

- De slår sig ikke så gerne ned på reder i ingenmandsland. De vil gerne være på gårde og huse, hvor der er menneskelig aktivitet. I andre lande yngler storken inde i byerne, og vi har været på studieture til udlandet, hvor vi kan se, at de er flyttet fra kolonierne i træerne og ind til byen for at være mere beskyttet mod havørne og kongeørne, forklarer Jess Frederiksen.

I forvejen er ådalen yderst attraktiv for storkene, fordi der er engarealer. Dog kræver det vedligeholdelse og høslet af engene, for at storken kan søge føde, men hvis planerne gennemføres om at omlægge lavbundsjord, som man håber på i forbindelse med nationalparken, vil det blot blive et endnu større plus for storken og andre arter.

Årsagen til de mange storke i Danmark skal findes i, at der har været gode storkeår i Nordvesteuropa, særligt i Slesvig-Holsten, Niedersachsen og i Holland, hvilket giver fremgang for arten.

Det kommer efter mange år, hvor bestanden i Danmark har været kraftig nedadgående, endda i sådan en grad, at storken blev erklæret uddød som ynglefugl i Danmark i 2008. Tilbage i midten af 1800-tallet var der 10.000 ynglende par i Danmark, men levestederne forsvandt i takt med opdyrkningen af engarealer.

Senest, der var storkeunger i Tarm, var i 1977. I Skjern fortsatte det i længere tid, men der har ikke været storkeunger i reden på banegården siden sommeren 1992.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce