Annonce
Udland

Orban: Fattige skal ikke betale regning for EU's klimamål

Svære forhandlinger om 2050-klimamål bliver en kamp, mener Ungarns premierminister, som holder dør på klem.
Annonce

Bureaukrater i Bruxelles vil sende regningen for, at Europa bliver klodens første klimaneutrale kontinent, til fattige mennesker og lande, lyder det fra Ungarns premierminister, Viktor Orbán.

Det vil, mener han, være en dårlig idé.

- Vi kan ikke tillade, at bureaukrater i Bruxelles får fattige mennesker og fattige lande til at betale for bekæmpelsen af klimaforandringer. Vi skal have klare økonomiske garantier, og det vil vi forhandle om, siger han.

Ungarn trækker sammen med Tjekkiet og Polen i bremsen, når EU's stats- og regeringschefer torsdag eftermiddag - igen - vil forsøge at blive enige om, at Europa skal være klimaneutralt om 30 år.

De øvrige 25 EU-lande støtter planen, der har været oppe på flere topmøder i år.

Ungarns premierminister understreger, at landet er parat til at støtte 2050-målet. Hvis betingelserne fra Ungarn er på plads.

- Den ungarske regering er også fast besluttet på at gøre den europæiske økonomi klimaneutral i 2050, siger Orbán.

Både Ungarn og Tjekkiet har et problem med atomkraft. I sidste uge blev EU-landene enige om, at atomkraft ikke var omfattet af grøn finansieringsordning.

Men for nogle dage siden faldt aftalen til jorden efter modstand fra nogle østlande og blandt andet Frankrig. Skæbnen for atomkraft er i øjeblikket uklar.

- Vi ønsker, at man sløjfer alle forbehold mod atomkraft her i Bruxelles. Der findes helt sikkert ingen CO2-neutral europæisk økonomi uden atomkraft, siger Orbán.

Præcis den pointe delte Tjekkiets premierminister, Andrej Babis, da han ankom til Bruxelles.

- For mig er det afgørende, at ingen vil forhindre os i at opføre atomkraftværker. Vi er nødt til at have elektricitet til mennesker, virksomheder og opvarmning. Det er en prioritet. Jeg udelukker ikke noget, siger Babis.

Orbán omtaler torsdagens svære forhandlinger som en "kamp".

/ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Lærerformand opfordrer Koldings lærere til at tage deres forholdsregler: Sådan kan de mindske risiko for at blive smittet

Annonce