Annonce
Esbjerg

Ordblinde Bjørn er ladt i stikken

- Der laves en misvisende ordblindetest, referater skal korrigeres, og Bjørn har ikke fået det it-udstyr, han skulle have. Man undlader at give en stærkt ordblind dreng den specialundervisning, han har behov for, samtidig med at lærerne ikke er klædt på til at have en ordblind dreng i klassen. Det er simpelthen bare ikke godt nok, siger Charlotte Kviesgaard, der her står sammen med sin søn, Bjørn Kviesgaard, og sin mand, Jean Høst. Foto: Mai M. Christensen
Der skulle en afgørelse fra klagenævnet til, før Hjerting Skole Aura gav Bjørn de timers specialundervisning for ordblinde, som hans mor havde efterspurgt i årevis. I dag leverer skolen fortsat ikke en undervisning, der lever op til afgørelsen, mener familien og Ordblindeforeningen. De er rystede over det forløb, som Bjørn har måttet stå igennem de sidste tre år.
Annonce

ESBJERG: Allerede i 2. klasse fik Bjørn Kviesgaards mor og bonusfar mistanke om, at Bjørn måske var ordblind. Skolen havde ikke overvejet ordblindhed, men da Charlotte Kviesgaard selv er ordblind, kunne hun hurtigt spotte, hvordan hendes søn knoklede ekstra hårdt med bogstaverne.

Det skulle blive starten på et forløb, som forældrene i dag er rystede over. Et forløb, hvor Hjerting Skole Aura har undladt at give Bjørn den undervisning og hjælp, han har behov for med sin ordblindhed.

Og det til trods for, at både ordblindeeksperter, psykologer og Klagenævnet for Specialundervisning har slået fast, at Bjørn Kviesgaard, som i dag er 11 år, har brug for en mere specialiseret hjælp end den, han får.

- Jeg må sige, at jeg er fuldstændig chokeret over den måde, skolen har tacklet Bjørns ordblindhed på, siger Charlotte Kviesgaard.

Da forældrene får mistanke om ordblindhed i 2. klasse, rykker de skolen for at få Bjørn ordblindetestet, men får nej, da man normalt ikke tester for ordblindhed før 3. eller 4. klasse. Bjørn bliver dog bevilget 4 x 45 minutters specialundervisning i dansk om ugen i to perioder i løbet af skoleåret. Til sammen giver det i alt 36 timers specialundervisning på et halvt skoleår, og senere sættes omfanget ned til kun 4 x 20 minutter om ugen.

Forældrene er bekymrede og anmoder forgæves om mere specialundervisning til Bjørn, for han sakker fagligt mere og mere bagud i forhold til de andre elever i klassen. Blandt andet i matematik, da specialundervisningen i dansk er lagt i matematiktimerne.

Så det glæder forældrene, da Bjørn efter meget tovtrækkeri til sidst får en såkaldt it-rygsæk med digitale hjælpemidler til ordblinde.

- Der tænkte vi ”NU sker der noget”. Men så viste det sig, at den udleverede computer slet ikke havde fået de ordblindeprogrammer lagt ind, som Bjørn skulle bruge, og batteriet virkede ikke, siger Jean Høst.

Jeg glemmer aldrig, da Bjørn en dag fik lov at tage den iPad med hjem, som vi have fået at vide, at han brugte som ordblindehjælp i skolen. Da vi åbnede den, viste den sig at være indstillet til engelsk sprog, og som det første skrev den "Hello. How are you?", som Apple-produkter gør, når de ikke har været tændt før. Ingen havde hjulpet ham i gang med at bruge den.

Jean Høst

Annonce

Må ikke tænde sin skærm

Herefter vælger skolen at udskifte Bjørns PC med en iPad. Forældrene har ellers fået at vide af kommunen, at en PC og programmet ”CD-ORD” er det bedste til ordblinde. Ipad’en kan de ikke få til at virke, og Bjørn ved ikke selv, hvordan han skal bruge den. Ingen har lært ham at bruge ordblinde-funktionerne.

På et forældremøde får familien oplyst, at der ikke er planer om at bruge ordblindeprogrammet CD-ORD i matematiktimerne, men at Bjørn samtidig ligger langt under middel i matematik.

- Men det kan jo ikke undre nogen, for Bjørn blev taget ud i mange af sine matematiktimer i 2. klasse, hvor han skulle have specialundervisning i dansk. Så selvfølgelig er han bagud, og det bliver ikke bedre af, at han ikke må bruge sine ordblinde-værktøjer i matematik. Det er, som om Bjørns ordblindhed slet ikke bliver kommunikeret ud på skole, og at nogle lærere intet aner om ordblindhed. Der er lærere, der slet ikke vil have, at han tænder for sin skærm i timerne. Men han har jo brug for den for at få noget ud af undervisningen, siger Jean Høst hovedrystende.

Det er også kun enkelte lærerne, der har nok kendskab til ordblindhed til at vide, at bøger og andre materialer skal scannes ind til Bjørn, så han kan få dem læst op via iPad’en. I flere fag må han nøjes med de fysiske bøger ligesom de andre elever, selv om bogstaverne og lydene ikke kan afkodes af ham.

Annonce

Skolen leder efter diagnose

I maj 2017, det vil sige sidst i tredje klasse, testes Bjørn for første gang for ordblindhed af skolen. Her kommer det frem, at Bjørn ligger på scoren 59, som er inden for feltet ”ordblind”. Det virker befriende for forældrene, som nu oplever at have fået endelig afdækket roden til Bjørns faglige udfordringer.

Men testens resultat fører ikke til mere specialundervisning for Bjørn. I stedet oplever familien, at skolen prøver at finde andre forklaringer på Bjørns udfordringer i skolen. Skolen vil have ham IQ-testet. Der bliver stillet forslag om, hvorvidt han skal have bedre briller. Og om han måske har adfærdsmæssige problemer.

Alle tests, der bliver lavet, viser, at det kun er ordblindheden, der er galt med Bjørn. Han har ingen diagnose, han er godt begavet, han er en glad dreng med gåpåmod, der indgår socialt med de andre i klassen. Og har han nogle gange koncentrationsproblemer, kan det alt sammen føres tilbage til det faglige efterslæb på grund af ordblindheden.

- Det, at skolen pludselig ville have ham testet for alle mulige psykologiske faktorer, gjorde os urolige. Det var – og er – som om, skolen hellere vil prøve at finde noget andet, der er galt med ham, end ordblindheden. Måske fordi det åbner andre pengekasser, eller fordi det er bøvlet og dyrt med alt det ordblindeundervisning, jeg ved det ikke. Men i hvert fald oplever vi, at Bjørn hele tiden bliver misforstået og forsøgt sat i en kategori, hvor han slet ikke har hjemme, siger Jean Høst.

Annonce

Udstillet i klassen

Forældrene undrer sig, da klasselæreren vælger at flytte Bjørn helt frem på forreste række i klassen, kort før han skal observeres til en PPV-rapport (pædagogisk psykologisk vurdering) af kommunens psykolog. Bjørn har altid siddet længere nede i klassen og været en del af det sociale. Pladsen lige foran læreren og længere fremme end de andre elever får Bjørn til at føle sig udstillet og afskåret. Samtidig sætter læreren en seddel fast på Bjørns bord, hvor står tre huskeregler, heriblandt ”Lyt til læreren”.

- Hvad er det lige for noget at gøre? For det første viser Bjørn jo ikke tegn på adfærdsproblemer i timerne, så hvorfor skal han have sådan en seddel på sit bord? For det andet kan han jo ikke læse. Og for det tredje får det ham til at føle sig udstillet og latterliggjort i forhold til de andre elever, som jo selvfølgelig har kommenteret, at Bjørn har fået sådan en seddel sat fast på sit bord. Og sedlen er der stadig, selv om vi har klaget over det. Jeg forstår heller ikke, hvorfor Bjørn skulle flyttes op på den plads i klassen. De to nye hændelser – flytningen og sedlen – har da kun gjort hans trivsel og opførsel dårlig, lige op til at psykologen skulle komme. Man får den tanke, at skolen gjorde det med vilje for at få ham til at virke mere urolig, siger Charlotte Kviesgaard.

PPV-rapporten bemærker da også, at både sedlen og placeringen i klassen er dårlig for Bjørn. Ingen af delene er dog ændret i dag, selv om der er gået halvanden måned, siden rapporten kom. Helt præcis står der:

”Ved observation bliver det ad flere omgange tydeligt, at den plads (i klassen) ikke fordrer aktiv deltagelse i undervisningen. Det opleves, at Bjørn med denne placering er udfordret i forhold til at følge den fælles gennemgang på tavlen og whiteboard.”

Annonce

Betaler selv undervisning

Samtidig kæmper Jean og Charlotte en fortsat kamp for at få mere og korrekt specialundervisning til Bjørn. Da de klager til Klagenævnet for Specialundervisning, falder den afgørelse i februar 2019, at Bjørn med sine udfordringer skal have 12 lektioner med specialundervisning af den rette faglige kvalitet om ugen.

Det påstår ledelsen på Hjerting Skole Aura, at de allerede praktiserer, men det er hverken Bjørns eller forældrenes opfattelse, og de kan ikke få dokumentation for de 12 ugentlige specialtimer. Forældrene efterspørger også flere gange en handleplan for Bjørns specialundervisning, og de ønsker at vide, om lærerne er uddannet i ordblindhed. Men får ikke svar.

To ud af Bjørns specialtimer bliver desuden i dag brugt sammen med elever, der har andre problemer end ordblindhed. Flere af de andre elever er støjende og generer Bjørn, der sidder med høretelefoner på, og Bjørn føler ikke selv, at han hører til på holdet.

- Han passer slet ikke ind der, og undervisningen træner ikke ordblindheden. Det er helt til grin, og igen føler vi, at Bjørn bliver puttet i en bås, hvor han slet, slet ikke har hjemme. Han har ikke nogen diagnose. Han har bare svært ved at læse og stave, siger Charlotte Kviesgaard.

Forældrene har valgt at købe deres egen specialundervisning til Bjørn i fritiden. Han får således ekstra-matematik om lørdagen hos en privatlærer, og det er timer, som Bjørn elsker og glæder sig til. Charlotte og Jean har også betalt af egen lomme for at få lavet en ordblindetest hos firmaet ordblindetræning.dk, hvor testen viste Bjørn som svært ordblind – det vil sige en hel del værre, end skolens egen test havde vist. Og hvor der var en uddybning og udførlig handleplan med.

Annonce

Mobbesedlen

Og endelig har familien betalt for at få Bjørn vurderet hos en psykolog i Slagelse. Psykologen understreger, at Bjørn ikke viser tegn på andre vanskeligheder end svær ordblindhed. ”Han ses ikke at have vanskeligheder i forhold til adfærd, opmærksomhed eller hyperaktivitet”, slår psykologen fast.

Derfor håber Charlotte og Jean, at Bjørn snart kan blive set som alene ordblind af Hjerting Skole, og at ”mobbesedlen” – som hans mor kalder den – kan blive fjernet fra hans bord.

- Det er altså et barns liv, vi taler om her. Et barn, som vi oplever bliver udstillet, ekskluderet og misforstået i sin ordblindhed. Jeg ville sådan ønske, at skolen gav Bjørn den rette faglige støtte i stedet for. Godt nok er Bjørn stærk, men vi begynder at kunne mærke på ham, at han ikke længere kan holde til det. Alle de nederlag og påklistrede etiketter med, at der er noget galt med ham. Men der er ikke noget galt med Bjørn. Han er bare ordblind og skal have den rette hjælp, siger Charlotte Kviesgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce