Ordblinde Ghita Nørby: Hvis de andre synes man er dum, må man skifte togvogn

Linjerne ruller, og ordene står ikke fast.

Ghita Nørby har som ordblind altid skullet finde sine egne veje, når tykke manuskripter til store filmroller dumpede ind ad brevsprækken. Hun glæder sig over, at unge ordblinde i dag har mulighed for at "skifte togvogn" ved at tage et år på ordblindeefterskole.

- Jeg gør det, at jeg standser ordene på papiret, fortæller hun.

- Det første jeg gør, når jeg får en tekst, er at jeg laver mine egne krusseduller ovenover. Så er jeg ovenpå teksten. Så kan jeg forstå den.

Ghita Nørby smiler med sine ord. Hendes landskendte kluklatter ligger hele tiden lige under overfladen, selvom talen er om den ordblindhed, der altid har fulgt hende.

- Da jeg gik i skole, blev jeg bare erklæret for dum, siger hun.

Karakteristisk for Ghita Nørbys fandenivoldskhed kommer straks tilføjelsen: "Og det kunne jo ikke blive ved med at gå".

Højskolen gav selvtillid

Der var brug for et sporskifte, fortæller hun. I hendes tilfælde blev det et højskoleophold i Jylland, som bragte hende videre.

- Pludselig sagde mine forældre, at jeg skulle på Askov Højskole. Og dér blev jeg menneske. Det var min frelse rent selvtillidsmæssigt. Der var der ingen, der vidste jeg var dum - hvilket jeg jo heller ikke var. Dér fandt jeg ud af, at jeg godt kunne høre efter. Jeg kunne læse en bog, og jeg kunne også sætte mine små tegn, hvis der var et eller andet, jeg gerne ville huske. Det har fulgt mig gennem hele livet. Hvis du så mine rollehæfter i dag, så er de fyldt med de tegn.

Ghita Nørby tilføjer, at der er mange grader af ordblindhed, og at hun jo faktisk kan læse. Og altid har kunnet finde udveje - også når det gælder tal, som hun altid har været bange for.

- Jeg har en meget, meget sød bankrådgiver og en sød revisor, som jeg er meget taknemmelig for, ler hun.

Et godt råd til de unge

Ghita Nørby er glad for, at unge i dag har nogle bedre pædagogiske rammer og skolemæssige muligheder end hun selv har været udsat for.

- Jeg ved, at ordblindeefterskolerne er der, og at rigtig mange er forfærdeligt glad for dem. Det er jo steder, man kan begynde et nyt liv. Ved at erkende, hvad man har af udfordringer, kan man jo hjælpe sig selv og få hjælp af andre. Der er noget godt ved at skifte spor. Hvis man har gået siden første klasse og haft problemer, er det jo noget med at skifte togvogn. En efterskole kan i allerhøjeste grad være den togvogn, der hjælper en videre til næste station.

Thomas Blachman, som også er ordblind, har jo kaldt ordblindeefterskolerne for "geniskoler", fordi ordblinde ofte udvikler andre kreative evner og bliver dygtige iværksættere. Har du oplevet sådanne særlige evner hos dig selv?

Det lattermilde svar fra Ghita Nørby kommer straks:

- Jo altså, min fantasi har i hvert fald ikke lidt skade. Men jeg har i det hele taget på et meget tidligt tidspunkt i mit liv valgt at droppe det der mindreværd. Jeg har skrevet breve fyldt med alle mine fejl til mine venner og ikke puttet mig.

Ghita Nørby putter sig stadig ikke. Hendes fantasi, indlevelsesevne og karisma bliver ved at være en gave til dansk film og teater. Også selvom replikkerne i hendes store roller først er blevet streget igennem med blyantskrusseduller fra en ordblind. Ghita Nørby er netop nu er ved at afslutte optagelserne til en ny, stor dansk film, "Nøgle, hus, spejl":