Annonce
Erhverv

Organisation vil have mere tysk på skoleskemaet: - Udviklingen går den forkerte vej

En ny analyse viser, at færre vælger tysk på højniveau i gymnasiet. Samtidig falder Danmarks andel af den samlede tyske import. Det kræver handling, hvis danske virksomheder skal kunne konkurrere, lyder det derfor fra SMVdanmark. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
En ny analyse viser, hvordan færre unge vælger tysk på højniveau i gymnasierne. Samtidig står Danmark for en fortsat mindre del af Tysklands vareimport. Tallene kalder på forandring, mener SMVdanmark, der fra medlemmerne hører, at tyskkompetencer er en stor fordel på et konkurrencepræget marked.

Tysk: Vi skal blive bedre til tysk i Danmark. Så enkelt er det ifølge SMVdanmark, der repræsenterer cirka 18.000 danske små og mellemstore virksomheder.

Situationen er lige nu den, at andelen af unge med tysk på højt niveau i gymnasierne er faldet drastisk. Hvor mere end hver tiende havde tysk på A-niveau i 2005, er den andel næsten halveret i 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Derudover blev over 30 procent færre optaget på videregående tyskuddannelser sidste år sammenlignet med i 2010.

De stærkt nedadgående kurver for hvor mange unge danskere, der interesserer sig for sproget, de taler syd for grænsen, kan få store konsekvenser for det danske erhvervsliv. Det mener organisationen for de danske små og mellemstore virksomheder, som derfor nu kommer med en række forslag til, hvordan politikerne kan hjælpe med at styrke danskernes tyskkompetencer gennem forskellige initiativer.

Annonce

- Vi er ikke nødvendigvis nået til et kritisk niveau, men vi kan se, at udviklingen går den forkerte vej, siger Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent i SMVdanmark.

Ny strategi

Et af initiativerne er at øge antallet at tysktimer i folkeskolen. Et andet er at skabe en ny samlet tysklandsstrategi. Det skal være med til at styrke de danske virksomheders eksport til Tyskland, efter Brexit har gjort det mere besværligt for nogle virksomheder at eksportere varer til Storbritannien.

- Nu er Storbritannien trådt ud af EU, og man kan frygte, at det på sigt vil betyde forskellige regler for handel i Storbritannien i forhold til EU-landene. Briterne har også signaleret, at de vil finde nye samarbejdspartnere ude i verden og at de vil kigge mere væk fra Europa. Det må man også tage bestik af fra dansk side. Hvis det bliver sværere at komme ind på markedet derovre, skal vi finde andre steder at afsætte vores produkter, siger chefkonsulenten.

Og her er Tyskland et oplagt marked. Ifølge medlemmerne i SMVdanmark har tyskerne nemlig generelt en forkærlighed for danske produkter både kvalitets- og designmæssigt. Danmark er et stærkt brand i Tyskland, og vi har relativt let ved at lære tysk sammenlignet med andre lande.

- Vi har nogle fordele, som vi lige så godt kan udnytte som nation, siger Kasper Munk Rasmussen.

Annonce

Faldende interesse

Udover faldende interesse for det tyske sprog viser analysen, at vores andel af den tyske import er faldet markant fra 2001 til 2020. Samtidig stiger andre landes andel af den tyske import. En af de ting, der kendetegner de lande, der er gået frem på det barometer, er deres tyskkompetencer, som bliver prioriteret højt i skolesystemerne. Især Polen og Tjekkiet har på disse år opnået markant større tyske markedsandele.

Skal vi i Danmark have samme succes, kan det derfor kræve blandt andet en opprioritering af det tyske sprog. Den del skal dog starte i folkeskolen, hvis missionen skal lykkes, mener Anna Lena Sandberg, der er lektor og Ph.D. på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

- Der er et problem hele vejen op gennem uddannelsessystemet, at andet fremmedsprog ikke bliver regnet for så vigtigt længere. Mange tilslutter sig den forestilling, at man kan klare sig med engelsk. Det gør, at tysk og fransk bliver behandlet stedmoderligt fra folkeskolen og frem, og desværre tror jeg, at det ofte bliver ødelagt i folkeskolen, fordi der ikke er helt nok prioritering af eksempelvis gode lærerkræfter, siger hun.

Tyskkompetencerne mindskes

  • I 2005 havde mere end 11 procent af danske STX-studenter afsluttet tysk som fortsættersprog på A-niveau. I 2020 var det tal faldet til mindre end seks procent.
  • Imens Region Sjælland og Region Hovedstaden er bundskrabere, når det kommer til andelen af gymnasieelever, der vælger tysk på A-niveau - begge omkring fire procent - er det i Region Midtjylland, at man har oplevet det største fald over tid. Her er man gået fra en tilslutning på 13,5 procent i 2005 til 6,6 procent i 2020, som afsluttede tysk på A-niveau.
  • Fra 2001 til 2020 har Danmark mistet store markedsandele på det tyske marked. I 2001 kom 1,56 procent af den tyske import fra Danmark. I 2020 var tallet faldet til 1,08 procent.
  • For danske små og mellemstore virksomheder er Tyskland det vigtigste eksportland. Tyskland står for ca. 19 procent af den danske eksport fra såkaldte SMV'er. Dernæst kommer Sverige (ca. 15 procent), Norge (ca. 11 procent) og Storbritannien (ca. 6 procent).
  • Imens Danmark taber terræn på det tyske marked, går andre lande fremad. Fra 2001 til 2020 voksede Hollands andel fra ca. 7,3 til 7,8 procent. Imens blev Polens andele mere end fordoblet til nu ca. 5,8 procent, mens også import fra Tjekkiet er vokset fra tidligere ca. 2,7 til i 2020 4,2 procent.

En af udfordringerne er, at hvor engelsk nærmest kommer ind med modermælken i tv-serier, musikkulturen og på sociale medier, er det tyske sprog fortsat isoleret til et sprog i skolen. Men der er stadig en chance for at redde sproget herhjemme, mener Anna Lena Sandberg.

- Jeg synes ikke, at tyskslaget er tabt. Det er ærgerligt bare at give op og acceptere, at vi oversvømmes af engelsk. Vi bør have en satsning på flere fremmedsprog end engelsk, siger hun.

Annonce

Unødvendigt

I slutningen af april var undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kaldt i samråd for at tale om styrkelse af sprogfagene.


Vi har nogle fordele, som vi lige så godt kan udnytte som nation.

Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent, SMVdanmark


Her gjorde både Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs (V) det klart, at de mente, at en ny sprogstrategi var nødvendig for at styrke blandt andet tyskundervisningen i folkeskolen.

Her erklærede undervisningsministeren sig dog uenig.

- Det er min opfattelse, at der ikke er behov for at lave en ny sprogstrategi. For jeg mener sådan set, at der er lavet et ret solidt arbejde i den tidligere regering på det her punkt. Så jeg har ikke haft noget behov for at rykke det op ved roden og starte forfra, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil om den sprogstrategi, som blev vedtaget i 2017 under VLAK-regeringen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Serieiværksætter køber sig ind i lille virksomhed: Verdensudstilling skal være med til at booste salg af løver, ugler og hjorte

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Farvel til kæmpe-sommerhuse og mini-hoteller: Tre nye lokalplaner for Blåvand skal bane vej for kvalitets-turisme

Haderslev For abonnenter

Rystet vidne til vanvidskørsel: – Det overlever jeg ikke

Alarm 112

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Billund

Kommunen indfører whistleblower-ordning: Ansatte skal kunne sladre anonymt

Billund For abonnenter

For otte år siden kunne han ikke et ord dansk. Nu stiler han efter at blive forsker i Danmark

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Tønder

Mod alle odds: Solsortepar har stiftet familie tæt på indgangen til travl dagligvarebutik

Esbjerg

Et af landets største entreprenørfirmaer overtager NemByg fra Esbjerg

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Aabenraa For abonnenter

Historisk badehotel: Nu er nye forpagtere klar

Team Esbjerg For abonnenter

Kommentar: Team Esbjerg er 99 procent sikker på deltagelse i Champions League

Vejen

En læser får svar: Kunne man med fordel have gjort bybussen gratis?

Annonce