Annonce
Indland

Organisationer: Flere børn udsættes for sexafpresning

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Ifølge Børns Vilkår og Red Barnet bliver flere og flere mindreårige udsat for sexafpresning over nettet.

Det sker oftere og oftere, at børn og unge bliver truet af jævnaldrende eller voksne til at dele intime billeder og videoer.

Meldingen kommer fra Børns Vilkår og Red Barnet, skriver Berlingske.

I 2018 fik Børns Vilkår 174 henvendelser om sexafpresning, mens Red Barnet fik omkring 70. I løbet af dette års første syv måneder har alene Børns Vilkår allerede modtaget 145 henvendelser om såkaldt sextortion.

Der er tale om sexafpresning eller sextortion, når en person truer et offer med at offentliggøre intimt materiale, medmindre ofret betaler penge eller sender yderligere intime billeder eller videoer.

Børns Vilkår og Red Barnet har ikke tal fra før 2018, men vurderer begge, at sexafpresning af børn er et voksende problem.

- Sexafpresning bekymrer os, fordi flere og flere unge mennesker oplever at blive afpresset, siger Sanne Lind, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, til Berlingske.

Det kan både være pædofile og jævnaldrende børn, der står bag afpresningen. Børn ned til syv år har kontaktet Red Barnet om sexafpresning, men både Red Barnet og Børns Vilkår oplyser, at de fleste ofre er teenagere.

Red Barnets ekspert i vold og seksuelle overgreb, psykolog Kuno Sørensen, er bekymret over tendensen.

- Jo mere tid børn bruger på nettet, desto større er risikoen for, at de på et tidspunkt vil blive sexafpresset, påpeger han over for Berlingske.

Ifølge avisen er der overordnet to former for sexafpresning. Ved den ene type er det som regel udenlandske bagmænd, der sender e-mails til tilfældige borgere uden egentlig at have intimt materiale.

I de øvrige tilfælde har afpresseren materialet - det være sig billeder eller video.

Sidste år udsendte Red Barnet en spørgeskemaundersøgelse om sexafpresning. 915 unge i alderen 13-17 år deltog.

Af dem svarede fem procent ja til, at nogen inden for det seneste år havde brugt seksuelle billeder af dem til at true eller afpresse dem.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce