Annonce
Indland

Organisationer vil have Folketinget til at anerkende ensomhed

Op mod 400.000 danskere følte sig ensomme inden coronakrisen, og ifølge Ældre Sagen og Dansk Røde Kors er problemet nu endnu større. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stigende ensomhed forsvinder ikke af sig selv, advarer organisationer, der kræver en national strategi.

Inden coronakrisen følte næsten 400.000 danskere sig ensomme, og siden er antallet kun vokset ifølge Dansk Røde Kors og Ældre Sagen.

På den baggrund har 77 danske organisationer lørdag henvendt sig til Folketinget og social- og ældreminister Astrid Krag (S) med et krav om, at der laves en politisk strategi mod ensomhed, som organisationerne kalder "en af de alvorligste sociale udfordringer i det danske samfund".

En strategi for at bekæmpe ensomhed nationalt bør ligge klar i 2023, siger organisationerne bag. Ud over Røde Kors og Ældre Sagen er blandt andet Danske Patienter, Børns Vilkår og Danske Regioner medunderskrivere på det oplæg, som Folketingets politikere modtager mandag.

Annonce

Først og fremmest vil organisationerne have Folketinget til at anerkende ensomhed som en udfordring for både samfund og folkesundhed.

Det fortæller generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl.

- Vi foreslår, at Folketinget nedsætter et udvalg, som kigger på, hvordan man laver en strategi. Det er blandt andet, hvordan lovgivningen bliver bedre på området, og hvordan de civile organisationer og kommuner kan engagere sig, siger han.

- Det handler om, hvordan vi indretter vores byggerier, hvordan vi tager hånd om hinanden og rækker ud. Og det handler om, at når man laver lovgivning, skal man række særligt ud til de mennesker, som ikke selv melder sig på banen. Det handler om at tænke ensomhed ind i mange flere elementer.

- Det er både et samfundsproblem og et individuelt problem, siger Anders Ladekarl.

Fritidsaktiviteter og sociale fællesskaber skal tilrettelægges med mere brobygning og være mere inkluderende. Og der skal oprettes et nationalt videnscenter for ensomhed. Det er nogle af de andre tiltag, som foreslås.

Anders Ladekarl siger, at målet er at stoppe den stigende ensomhed, og han kalder ensomhed et "kæmpestort problem".

Ud over de menneskelige konsekvenser ved ensomhed, koster det også samfundet otte milliarder kroner om året i blandt andet sundhedsomkostninger og tabt arbejdsfortjeneste, vurderer Røde Kors og Ældre Sagen.

Organisationerne har fundet inspiration hos en række andre lande.

Storbritannien, Norge og Japan har ifølge organisationerne større fokus på ensomhed som et samfundsproblem. Japan og England har eksempelvis en minister for ensomhed, og England har vedtaget en national strategi for at bekæmpe problemet.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Venstrepolitiker og chef på flyvestationen får skarp kritik af Arbejdstilsynet: Mobber og skaber frygt

Sønderborg For abonnenter

Politimand frygtede for sit liv: Bosnisk pistolmand kan vende retur til Danmark om seks år

Varde

Hotel lever takket være opbakning: Men borgere taber penge, fordi folkeejet anpartsselskab er sendt til tvangsopløsning

Varde

Krav om at ældremad skal produceres i Varde holder ikke i retten : Forventer at flytte 2-3 medarbejdere til Vejle

Billund

Davidsen i Billund lukker: Vi har ikke udsigt til at skabe en lønsom forretning i Billund

Varde For abonnenter

80-årige Flemming mister stort beløb på, at hotellet i hjembyen overlever: - Jeg låner stadig penge ud til gode projekter

Indland

Efterårets første rigtige blæsevejr rammer landet torsdag

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg For abonnenter

Kendt værtshus i Østerbyen går konkurs: Men der er stadig dans og kolde pilsnere i hytten

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Livsstil

Du kan opleve DM i Kolding: Her skal klatrene kæmpe om medaljer uden sikkerhedsnet

Vejen For abonnenter

Stormøde i kriseramt klub: Erhvervsmand vil samle opbakning til at genrejse klubben

Sønderborg

Voldsomt vejr vinder over færgerne: Alslinjen aflyser alligevel flere afgange

Annonce