Annonce
Udland

Organisationer vil hjælpe danske studerende i Hongkong

Athit Perawongmetha/Reuters
Der befinder sig 156 danske universitetsstuderende i Hongkong, mens urolighederne har lukket flere skoler.

Den danske sømandskirke, generalkonsulatet og handelskammeret i Hongkong tilbyder hjælp til danske studerende, der befinder sig i storbyen.

Det oplyser Frank Jensen, der er kirkerådsformand for sømandskirken i Hongkong.

Natten til fredag dansk tid har de danske organisationer i samarbejde med deres nordiske pendanter holdt et møde for de mange nordiske studerende, der er på udveksling i Hongkong.

Her er de studerende blevet tilbudt råd, støtte og vejledning i forbindelse med urolighederne, som de seneste dage er trængt helt ind på universiteterne i Hongkong.

Der befinder sig i alt 156 universitetsstuderende fra Danmark i Hongkong.

- Vi rækker ud til de universitetsstuderende for at gøre opmærksomme på, at vi er til stede og klar til at hjælpe, siger Frank Jensen fra den danske sømandskirke.

- Som kirke fokuserer vi særligt på alt det humanitære. Vi er til rådighed for alle danskere i Hongkong, men i særlig grad de studerende, fordi universiteterne nu er begyndt at lukke ned grundet urolighederne.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) anbefalede i denne uge sine studerende i den uroplagede storby at rejse hjem.

Frank Jensen oplyser, at sømandskirken blandt andet har hjulpet med at indlogere fem danske studerende, som havde brug for at komme væk fra universiteterne.

- Det er blandt andet den type hjælp, vi kan tilbyde, siger han.

Frank Jensen oplyser, at de danske organisationer koordinerer hjælpen i samarbejde med de fastboende danskere, der befinder sig i Hongkong.

- Det er fantastisk at se, hvordan de fastboende danskere har tilbudt deres hjælp til de studerende, der eksempelvis har haft brug for husly eller transport, siger kirkerådsformanden.

De voldsomme protester i Hongkong er tiltaget den seneste uge, hvor urolighederne har kostet to personer livet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce