Annonce
Haderslev

Organisk husholdningsaffald skal indsamles for sig

Skraldespanden til restaffald får fremover to rum, ligesom genbrugscontaineren. Det ene lidt mindre rum bliver til alt det organiske affald. Arkivfoto: Kolding Kommune
Ny todelt beholder til restaffald er på vej.

HADERSLEV: Om cirka to år, skal borgerne vænne sig til at sortere restaffaldet i organisk og ikke organisk affald. Det gør flere måske allerede delvist, hvis de for eksempel har en kompostbeholder i haven.

Men fra omkring 1. maj 2022 skal alt organisk affald altså i et rum for sig i skraldespanden.

For at undgå lugtgener, og at borgerne vil være tilbageholdende med at sortere affaldet yderligere, skal det organiske affald i plastposer inden det kommes i sit eget rum i skraldespanden. Poserne bliver vel at mærke af genbrugsplast og ikke bioplast. For sidstnævnte bliver hurtigere opløst, når der fortsat kun skal være tømning hver 14. dag.

Den nuværende aftale om afhentning af dagrenovation udløber den 30. april 2022. Den nye ordning skal sendes i udbud senest 1. maj næste år, da en operatør skal bruge cirka et år til at gøre biler klar til den nye indsamlingsmetode.

Rent praktisk opdeles skraldespanden ikke i to lige store rum som genbrugscontainerne. Provas vurderer, at rummene skal rumme henholdsvis 60 og 40 procent eventuelt 70 og 30 procent. Det mindste rum bliver til det organiske affald.

Udvalget for plan og miljø har godkendt ordningen.

EU har bestemt, at der skal ske særskilt indsamling af organisk affald inden udgangen af 2023.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Annonce