Annonce
Navne

Organist gennem 30 år er død

Aabenraa: Organisten ved Sct. Jørgens Kirke fra 1977 til 2007, Lene Sarus Essendrop, er død i en alder af 81 år. Hun sov stille ind lørdag morgen den 27. februar.

De sidste år var strenge ved hende, men det er heldigvis ikke dem, vi vil huske hende for. Gennem de tretten år, det blev mig forundt at arbejde sammen med Lone, vil jeg huske hende for hendes respekt for, ja, mere end det, hendes kærlighed til den danske højmesse.

Hvilket bl. a. viste sig i hendes omhu med såvel præ – som postludium samt ledsagelsen til salmesangen, bistået af det kor, som hun fik oprettet i forbindelse med sin ansættelse ved Sct. Jørgens Kirke.

Hun betingede sig nemlig dengang, at hun måtte oprette et pigekor, hvad det daværende menighedsråd heldigvis sagde ja til.

Det har ikke alene ført til et pigekor i særklasse, hvilket efterhånden er almindeligt kendt og anerkendt. Men en lige så vigtig ”sidegevinst” er det, at så mange unge mennesker gennem årene ved at blive sluset gennem koret er blevet fortrolige med den danske folkekirke og dens højmesse.

Det er simpelthen guld værd!

Tredive år på orgelbænken blev det til for hende.

Æret være Lone Sarus Essendrops minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Her er anklageskriftet fra slumlejren: Kurt Beier scorede over fire millioner på slaveløn til udenlandske chauffører

Navne

Hydro-direktør valgt ind i bestyrelse

Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce