Annonce
Esbjerg

Originale tegninger af Svenskeren er dukket op

I forbindelse med en større registrering af Svenskerbroen er originale tegninger af fortidslevnet dukket op på Nordby Sognearkiv. Helt fantastisk, mener formand for foreningen Bevar Svenskeren.

FANØ: Svenskerbroen: Et af årets mest omdiskuterede emner på Fanø. I sommer satte 15 lokale sig imod nedrivningen af resterne af den gamle bro. Siden har den omdiskuterede bro dannet grobund for foreningen "Bevar Svenskeren", som i løbet af sommeren og efteråret har kæmpet for bevaringen af broen.

Et af de store skridt i forbindelse med bevaringen af broen er en større registrering, som er blevet finansieret af Fanø Kommune, og som netop er blevet færdig:

- Registreringen går ind og vurderer, hvilken stand broen er i, hvad den er blevet brugt til, og så sætter man den ind i en kulturhistorisk sammenhæng for at påvise, hvorfor den er så vigtig for øens befolkning, fortæller Herdis Enggaard Poulsen, formand for foreningen Bevar Svenskeren, som har været med omkring registreringen.

I forbindelse med registreringen og en større gennemgang af historien om Svenskerbroen, dukkede de originale tegninger op fra byggeriet af broen i 1884 på Nordbys Sognearkiv.

- Det er helt fantastisk, at de originale tegninger er dukket op. Med dem ved vi blandt andet nu hvor gammel broen er og det er en vigtig information i den registrering, som er blevet lavet, siger Herdis Enggaard Poulsen.

Skal søge penge

Registreringen skal sendes med, når foreningen i at søge forskellige fonde om penge til at få broen pillet ned, for så at få den genopført efter de originale tegninger.

- I disse dage venter vi på tilbud fra entreprenører ud fra de tegninger, vi har fundet, hvad det ville koste at genopføre broen ud fra de tegninger, vi nu har fundet. Og så skal vi i det nye år til at søge fonde om penge til genopførslen af broen.

Annonce

- Det er helt fantastisk, at de originale tegninger er dukket op. Med dem ved vi blandt andet nu hvor gammel broen er og det er en vigtig information,

Herdis Enggaard Poulsen

Infomøde om Svenskeren:

Torsdag den 26 januar klokken 19 holder foreningen Bevar Svenskeren informationsmøde i sejlklubben for medlemmer og andre interesserede om fremtiden for Svenskerbroen.


  • På mødet vil foreningen informere folk og medlemmer om status. Det vil være muligt at drøfte ideer om blandt andet broens anvendelsesmuligheder, når den står færdig.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce