Annonce
Aabenraa

Orkanen blev startskuddet til en ny slags skove omkring Aabenraa

Det tog lang tid at rydde op efter orkanen den 3. december 1999. Billedet er fra Lerskov Plantage. Foto: Naturstyrelsen Sønderjylland
Skove holder bedre, hvis forskellige slags træer plantes mellem hinanden. Naturstyrelsen har lært af orkanen i 1999.
Annonce

AABENRAA: I dag for præcis 20 år siden, den 3. december 1999, ryddede orkanen Adam store områder med grantræer i det sydlige Jylland. I Aabenraa Kommune gik det især ud over Årtoft, Bommerlund, Kelstrup og Frøslev plantager.

Orkanen blev begyndelsen på en ny slags skove. Da de store skovområder skulle genplantes, gik Naturstyrelsen væk fra kun at plante én slags træer i et område. Nu skal der i højere grad gro løvtræer og nåletræer side om side. Det giver nemlig en mere varieret skov, og skoven bliver mere modstandsdygtig over for både orkaner og sygdomme.

Det forklarer Inge Gillesberg, der er skovrider hos Naturstyrelsen Sønderjylland.

Siden orkanen i 1999 er det ikke nødvendigvis menneskene, der sørger for plantningen. Naturstyrelsen er højere grad gået over til det, som kaldes naturnær skovdrift. Det vil sige, at bøge og askeskove naturligt fornyer sig selv gennem selvsåning.

Dermed er det slut med lange, lige rækker af træer, der har den samme alder og dermed er mere følsomme over for storme.

Orkanen Adam er ikke den eneste, der har sat sit præg på skovene i Aabenraa-området. Mange af de nåletræer, der overlevede Adam, blev i 2013 fældet af de to orkaner Allan og Bodil, som alene gjorde det af med, hvad der svarer til fem-seks års hugst.

Sønderjyske skove

Naturstyrelsen Sønderjylland dækker hele den sydøstlige del af Sønderjylland. Den vestlige del hører under Naturstyrelsen Vadehavet.

Annonce

Flere løvtræer

Den naturnære skovdrift betyder, at områder med tung lerjord ikke i fremtiden vil blive brugt til lige rækker nåletræer, som i virkeligheden trives bedre på lettere jord.

Skovene omkring Aabenraa by er dermed i højere grad kommet til at bestå af forskellige former for løvtræer.

Det er dog ikke alle løvtræer, som kan klare sig, uden vi mennesker griber ind. På grund af de mange rådyr er man for eksempel nødt til at indhegne området med nye egetræer, så de kan få lov til at vokse sig store og stærke i fred.

Naturstyrelsen besluttede i 2002 at gå over til naturnær skovdrift på alle statens skovarealer. Men træer vokser langsomt, så der går endda nogle år, inden princippet om selvsåede og mere blandede skove for alvor kan ses i alle danske skove.

Ifølge Naturstyrelsens egen handlingsplan kan det tage op til 100 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Maria starter som mobilfrisør

Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Annonce