Annonce
Varde

Ostekrigen: Jægerne bruger ost så længe Fødevarestyrelsen er gået i flyverskjul

Det er et kæmpe og meget tidskrævende arbejde at regulere bestanden af mårhunde. Og det sker næsten udelukkende af frivillige jægere, der ikke får en rød øre for at gøre samfundet en kæmpe tjeneste ved at bekæmpe mårhunden. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Danmarks Jægerforbund vil forsat bruge ost som lokkemad til mårhunden, indtil der ligger noget på skrift fra Fødevarestyrelsen.

Varde: Bølgerne blandt landets jægere gik højt i den forgangne weekend. Årsagen er JydskeVestkystens historie om, at Fødevarestyrelsen ifølge Danmarks Jægerforbund vil håndhæve en EU-forordning, som forbyder jægerne at bruge ost som lokkemad for en invasive mårhund. En mindre katastrofe, da mårhunden er helt vild med ost.

Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforening, sagde:

- Fødevarestyrelsen har i den grad tabt sutten.

Og har venter fortsat på et redeligt svar og begrundelse bag forbuddet fra Fødevarestyrelsen.

- Så længe Fødevarestyrelsen er gået i flyverskjul, og vi ikke har noget på skrift, så gør vi som hidtil. Det er en djøfisering. Jægerne forstår det ganske enkelt ikke, siger Claus Lind Christensen.

Annonce

Går til minister

Venstres naturordfører Anni Matthiesen er gået ind i kampen for at hjælpe jægerne, der heller ikke må bruge trafikdræbte dyr som lokkemad.

- Jeg mener, det er dybt godnat, når man nu forbyder at anvende både ost og trafikdræbte dyr som lokkemiddel til at bekæmpe de invasive mårhunde. Derfor har jeg nu valgt at tage kontakt til ministeren for at få ham til at sætte dette her på plads. Jeg må jo gå ud fra, at også ministeren anerkender, at vi har en fælles opgave med at bekæmpe disse mårhunde, som er altødelæggende, uønsket og altædende og især er hård ved fuglevildtet og mindre pattedyr, siger Anni Matthiesen.

Hun går nu til Fødevareminister Mogens Jensen (S).

Mund- og klovsyge

Ansvarlig for den koordinerende mårhundebekæmpelse i Danmark er specialkonsulent Mariann Chriél fra Arter & Naturbeskyttelse, Miljøstyrelsen.

- Det har været forbudt hele tiden. Det er en EU-forordning. Det må vi bare rette os efter, siger Mariann Chriél.

Men det er først nu, at Fødevarestyrelsen vil håndhæve forordningen fra 2009. Fødevarestyrelsen er ikke vendt tilbage på henvendelsen fra JydskeVestkysten, der gerne vil have en nærmere forklaring. Dog har Danmarks Jægerforbund fået oplyst, at forbuddet mod ost skyldes risikoen for smittefare. Blandt andet mund- og klovsyge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce