Annonce
Kolding

Otte år efter fanges død: Nu nærmer sagen sig sin afslutning

Røveridømte Ekrem Sahin døde, efter et større antal fængselsbetjente i midten af januar 2011 forsøgte at flytte Ekrem Sahin til en anden celle. Sådan så det ud, da han blev mindet ved en udendørs mindehøjtidelighed uden for Kolding Arrest i 2011. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
For otte år siden døde Ekrem Sahin, efter han blev lagt i benlås under et slagsmål med nogle betjente i Kolding Arrest. Sahins mor, Nermin Kalkan, lagde sidste år sag an mod Kriminalforsorgen, og retssagen er netop overstået. Nu mangler dommen bare.

Kolding: Efter otte år nærmer sagen om Ekrem Sahin, der døde i Kolding Arrest i 2008, sig noget, der kunne minde om en afslutning. Tirsdag og torsdag har en civil retssag således kørt ved Københavns Byret, efter Sahins mor, Nermin Kalkan, sidste år sagsøgte Kriminalforsorgen mod at få erstatning.

Selvom retsdagene nu er overstået, må Kalkan dog vente på rettens afgørelse. Der bliver nemlig først afsagt dom den 17. oktober, oplyser Nermin Kalkans advokat, Tobias Stadarfeld Jensen.

- I civilsager har dommeren fire uger til at finde frem til sin afgørelse. Grundet sagens karakter er der tre dommere i denne sag, så de får endnu længere tid til at træffe en afgørelse. Det udnytter de, og det vidner om, at de heldigvis ser grundigt på sagen, siger Tobias Stadarfeld Jensen.

- Der har været en del interessante vidneforklaringer, siger han uden på nuværende tidspunkt at kunne oplyse mere.

Annonce

Lagt i benlås

Sagen er blevet kendt som benlås-sagen, da Sahin i forbindelse med det slagsmål, der kostede ham livet, blev lagt i benlås. Dansk-tyrkiske Ekrem Sahin kom i klammeri med en gruppe betjente i Kolding Arrest i januar 2011, hvor han kort tid efter fik hjertestop. Tre dage senere døde han på Odense Universitetshospital. Sahin blev 23 år gammel.

Rigshospitalets Hjertecenter og Retslægerådet har siden forklaret, at han døde af ukendte årsager, men at iltmangel som følge af benlås kan have været en årsag. Den forklaring har Sahins nærmeste familie aldrig været tilfredse med, og familien fik derfor Sahins hjerne og hjerte til obduktion i Tyrkiet. Her blev Rigshospitalets resultat blot bekræftet.

Anklagemyndigheden har tidligere afgjort, at betjentene ikke gjorde noget strafbart. Kalkan har hele tiden kæmpet for at få placeret et ansvar for dødsfaldet, så der "kunne ske retfærdighed", som hun tidligere har udtrykt det over for en række medier.

Benlås er blevet afskaffet fra i år, og betjentene i de danske fængsler og arrester bruger ikke længere grebet. I stedet benytter de sig af kontrolleret sideleje, der ikke har samme risiko for at afskære ilt fra hjernen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce