Annonce
Sønderborg

Otte Blå Flag hejses snart: Men coronakrisen udvander aktiviteterne

Aktiviteterne, som vi kender dem på Blå Flag-stationen ved Sønderborg Lystbådehavn, bliver der ikke noget af i år på grund af coronakrisen. Men i stedet arbejdes med aktiviteter i mindre omfang. Arkivfoto: Henrik Rath
Sønderborg Kommune kan igen i år bryste sig med otte strande med Blå Flag fra Friluftrådet. Men de kendte aktiviteter for børn drosles ned i år på grund af coronakrisen.
Annonce

Sønderborg: Vejret har været godt og solrigt på det seneste, og badevandstemperaturen er nu oppe på omkring 10-12 grader. Nok i underkanten for de fleste, men om godt tre uger - Grundlovsdag 5. juni - indledes badesæsonen officielt ved, at Det Blå Flag hejses på de strandområder, som Friluftrådet har godkendt til det.

I Sønderborg Kommune drejer det sig i år igen om otte steder, hvor det kendte flag kan vaje i sommervinden frem til 1. september, hvor de igen tages ned.

Til gengæld bliver det ikke helt det samme i år med aktiviteterne ved de Blå Flag-strande og slet ikke Blå Flag-stationen, der ellers traditionen tro står ved Sønderborg Lystbådehavn i form af en skurvogn og byder sig til med leg og læring i en maritim verden.

Blå Flag-strande

På en Blå Flag-strand finder du:

Rent badevand

Livrednings- og førstehjælpsudstyr

Nødtelefon på eller i nærheden af stranden

Livreddere enkelte steder (kun i sommerferien)

Natur- og miljøaktiviteter

Information om miljøforhold og naturområder

Toiletfaciliteter

Affaldssorteringsfaciliteter

Informationstavle

I Sønderborg Kommune er der Blå Flag følgende steder:

Sønderborg Strand, Fluepapiret ved Sønderborg Slot, Vemmingbund Badestrand, Alnor Strandpark, Drejby Strand (Kerneland), Mommark Marina, Fynshav Badestrand og Købingsmark Strand.

Annonce

Corona påvirker

- Her kommer coronasmittefaren desværre også til at påvirke, men vi skal mødes sidst på ugen og arbejder på at finde aktiviteter i mindre grupper, fortæller Jane Frellesen, som er natur- og planlægningsmedarbejder ved Sønderborg Kommune.

På mødet drøftes også, om der skal være særlige krav til færden omkring og brug af faciliteterne på Blå Strand-områderne.

I år er der hele 90 strande, havne og badesteder i det sydlige Jylland og på Fyn med Blå Flag, og direktør for Friluftsrådet, Jan Ejlsted, glæder sig over, at der særligt i sommer formentlig gøres ekstra brug af strandene.

- Selvom baggrunden er alvorlig, så kan vi godt glæde os over, at en sommer uden så mange udlandsferier kan give rigtig mange danskere lejlighed til at opleve alle de skønne badesteder, som Danmark har at byde på. Blå Flag er en mærkningsordninger der fortæller dig, at her er en strand, hvor badevandskvaliteten er i orden. Og forhåbentlig vil sommerens vejr tillade, at vi alle sammen kommer ud og udnytter det til at få masser af badeferie-oplevelser i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Efter fund af britisk mutation: Hel landsby forbereder sig på test

Kolding

Budgetaftale sikrer 46,4 millioner kroner til kæmpe vejanlæg ved Tankedalsvej

Annonce