Annonce
Indland

Otte fængslet for våbenlager og 20 kilo narko

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ved en større politiaktion på Fyn blev 18 adresser ransaget og 14 personer anholdt. Otte er nu fængslet.

Seks personer er lørdag i grundlovsforhør ved Retten i Odense blevet varetægtsfængslet efter en politiaktion på Fyn fredag.

- To blev varetægtsfængslet, fordi retten fandt, at der er begrundet mistanke om, at de har videreoverdraget 20 kilo amfetamin. En af dem er også fængslet for at være i besiddelse af en pistol, fortæller anklager Annika Jensen.

- Fire andre blev varetægtsfængslet for besiddelse af 13 pistoler.

I alt otte personer - seks mænd og to kvinder - blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag. To af dem blev løsladt.

Fredag blev to personer fængslet i sagen, der trækker tråde til en bandekonflikt i hovedstadsområdet. De er mistænkt for at være i besiddelse af et lager med 40 våben.

Tre af de fængslede har kæret kendelsen til landsretten, mens en overvejer at gøre det.

I alt 14 personer blev anholdt, da politiets specialenhed Særlig Efterforskning Øst (SEØ) i samarbejde med Fyns Politi fredag gennemførte en større aktion på Fyn.

Her blev der foretaget 18 ransagninger, som bragte 51 våben og en større mængde ammunition for dagen. 40 af våbnene blev fundet samlet på et lager. De øvrige 11 blev fundet hos nogle af de anholdte.

Fredagens omfattende aktion var den foreløbige kulmination på en længerevarende efterforskning af distribution af våben.

Ifølge vicepolitiinspektør i SEØ Torben Henriksen er de anholdte ikke direkte relateret til rocker- eller bandemiljøet. Det lader dog til, at de ifølge politiet har leveret våben til miljøerne.

- Det er vores opfattelse, at de her våben var beregnet til de grupperinger, der er i konflikt lige nu på Sjælland og i hovedstadsområdet, sagde Torben Henriksen fredag i forbindelse med aktionen.

Hovedstadsområdet har gennem den seneste måneds tid været præget af voldsomme uroligheder i det kriminelle miljø. De kulminerede søndag aften, da en 22-årig mand blev dræbt i en byge af skud i Ishøj.

Baggrunden og motivet for drabet har politiet ikke løftet sløret for. Men en række dokumenter hos politiet, som Ritzau har fået aktindsigt i, viser, hvordan to grupper bekriger hinanden.

Dokumenterne sætter ikke navne på de to grupper, men ifølge Ritzaus oplysninger er der tale om Brothas og grupperingen NNV.

Brothas, der er berygtet for at have været på den ene side i den blodige konflikt mod Loyal To Familia i København, er ikke længere så aktiv i hovedstaden.

I stedet er størstedelen angiveligt rykkede ud på den københavnske Vestegn samt Hundige ved Greve. Derfra føres konflikten med NNV, der holder til på Nørrebro og i Nordvest.

Forleden etablerede de tre politikredse Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi visitationszoner som en konsekvens af konfrontationerne.

Det store våbenfund på Fyn sætter dog næppe en stopper for den væbnede konflikt.

- Vi er ikke så naive at tro, at vi har tømt hele bandemiljøet for våben, men det er da en streg i regningen for dem, som vicepolitiinspektør Torben Henriksen udtrykte det fredag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce