Annonce
Biler

Otte nye brinttaxier på banen

De otte Toyota Mirai brint-taxier er frontløbere i en grøn omstilling, hvor flere taxier skal være helt forureningsfrie. Foto: Pamela Juhl
Der skal flere grønne taxier på vejene, og Folketinget vil sætte gang i omstillingen for taxibranchen med garanterede taxilicenser til 300 nye forureningsfrie taxier, der blandt andet kører på brint. De første otte brint-drevne er fra Toyota og netop kommet ud at køre.

Der skal skrues ned for udstødningen på landets taxier, og første skud på en større grøn omstilling har netop fået hjul at køre på.

Det skete forleden, hvor otte brintdrevne Toyota Mirai-taxier blev leveret til den app-baserede danske taxi-tjeneste ”DRIVR”. De er det første synlige resultat af Folketingets beslutning om at sætte skub i den grønne omstilling i taxibranchen ved at garantere taxilicenser til 300 forureningsfrie taxier, herunder brint-taxier, i 2019 og 2020.

Toyota Mirai er en af frontløberne inden for teknologien, hvor en brændselscelle leverer strøm til en elmotor, så den altså kører som elbil.

Fuldt optanket kan Mirai køre cirka 500 kilometer, mens det tager samme tid som en almindelig optankning af en benzin eller dieselbil, når man fylder brint på. Eneste udledning under kørslen er vand.

En Toyota Mirai er med en pris på omkring 600.000 kroner dog væsentligt dyrere end det, taxier normalt koster. Men vognmændene kan søge fra flere forskellige puljer.

Annonce

Om brintbiler

Danmark er foregangsland med brintbiler, hvor en brændselscelle driver en elmotor.

Hyundai, Honda, Nissan og Toyota har sammen med selskabet H2 Logic lavet en hensigtserklæring om at gøre Danmark til foregangsland inden for brintbiler.

Andre biler er for eksempel Honda Clarity og Hyundai Nexo. I dag findes der otte brinttankstationer herhjemme. Der er grønne fondsmidler fra Trafikstyrelsen og EU til støtte for brintbiler.

Toyota Mirai har en rækkevidde på omkring 500 kilometer på en opladning. Prisen er cirka 600.000 kroner.

Toyota har siden introduktionen i 2015 solgt 25 Mirai herhjemme.

Ser flere fordele

Trine Wollenberg, som er vicedirektør i Dansk Person Transport, der organiserer taxavognmændene, er positiv over for brintbiler med taxaskilt.

- Det er positivt, at vi på denne måde kan prøve nye teknologier af. Vognmændene er små erhvervsdrivende, og derfor er det positivt, at man kan få tilskud til bilerne. Vi skal nu drage nogle erfaringer, hvor vi kan holde brintbilerne op mod blandt andet elbiler. I alle tilfælde kræver den nye teknologi nye adfærdsmønstre fra vognmænd og chauffører, hvor man skal finde en rytme for, hvornår man tanker op eller oplader, siger hun.

Også Tejs Laustsen Jensen, der er direktør i brancheorganisationen Brintbranchen, hilser de nye biler velkommen.

- Det gør en stor forskel for klimaet og ikke mindst nærmiljøet. Taxier kører ofte mange kilometer i tætbefolkede områder, og det vil være rigtig godt at slippe for deres CO2-udledning såvel som udledning af partikler og kvælstoffer. Samtidig er taxierne et godt udstillingsvindue for de nye teknologier og vil være med til at vise danskerne, at man sagtens kan få både mobilitet og komfort, og samtidig tage hensyn til klima og miljø, siger han.

Tejs Laustsen Jensen mener, at der er flere fordele ved at bruge brintbiler til taxier.

- Brintbiler udleder kun vand og er støjsvage, hvilket giver en behagelig køreoplevelse for både taxichaufføren og passageren. Derudover tager en optankning med brint ved en brinttankstation kun fem minutter. Det passer godt til taxibranchens kørselsmønstre, hvor man altid er på farten og ikke har tid til at have en vogn holdende stille i længere tid, forklarer Tejs Laustsen Jensen.

Satser på brint

Taxiselskabet ”DRIVR” satser i stor stil på miljørigtige biler og har i forvejen en stribe hybridbiler.

Haydar Shaiwandi, som er adm. direktør for firmaet, mener et de brintdrevne biler er en helt naturlig udvikling hen mod en helt forureningsfri vognpark.

- Vi er det grønneste taxiselskab i Danmark. Over 80 procent af vores bilflåde er nu enten brint- eller hybridbiler. Jeg håber, at folk vil kigge i vores retning i højere grad end i andres retning, når de kan vælge at blive kørt i de mest miljørigtige biler, der findes, lyder det fra Haydar Shaiwandi.

Hos den danske Toyota-importør mærker man en større interesse efter brintbiler til taxikørsel, efter der i begyndelsen af i år kom garanti med taxalicenserne til de 300 forureningsfrie taxaer.

- Vi er i dialog med flere taxiselskaber om levering af brinttaxier i fremtiden. Der kører lige nu under 100 brintbiler totalt på vejene Danmark, så 300 licenser til taxier kan lyde af meget. Men vi er klar og kan levere, hvis taxiselskaberne gør alvor af deres intentioner, fastslår adm. direktør Frank Okoisor hos Toyota Danmark.

Brinten i taxierne driver en elmotor, og de kan klare 450-500 km på en optankning. Foto: Pamela Juhl
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Plejehjem forvekslede to beboere: Datter fik besked om sin mors død alt for sent

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce